Hvad er retargeting? Sådan virker remarketing med samtykke

Retargeting viser annoncer til folk, der kender dig i forvejen. Se hvordan det virker med samtykke og Consent Mode v2, og hvordan du sætter det op i Google Ads og Meta.


Læsetid: 7 minutter


Retargeting, også kaldet remarketing, er annoncering rettet mod folk, der allerede har besøgt din hjemmeside, set dine videoer eller er dine kunder, så du kan minde dem om dig og få dem tilbage, og i Danmark kræver det, at de har givet samtykke.

De fleste køber ikke ved første besøg. Retargeting er den måde, du bliver ved med at være synlig på, mens de tænker sig om. Her får du forklaret, hvordan det virker i dag, hvad samtykke betyder for dine lister, og hvordan du sætter det op i Google Ads og Meta.

Det korte svar

  • Retargeting og remarketing er det samme i praksis: annoncer til folk, der kender dig i forvejen.
  • Samtykke er den største begrænsning. Kun besøgende, der har sagt ja til marketingcookies, kan komme på dine lister.
  • Google kræver Consent Mode v2 for at du kan bruge remarketing på trafik fra EØS.
  • First-party-data bliver vigtigere: kundelister, e-mail- og SMS-flows og server-side tagging.
  • Segmentér, sæt frekvensloft og ekskluder købere, ellers bliver retargeting hurtigt irriterende og dyrt.

Hvordan virker retargeting?

Når nogen besøger din hjemmeside, registrerer et tag (fx Google-tagget eller Meta-pixlen), hvilke sider de har set. Har de givet samtykke, bliver de tilføjet til en målgruppe i annonceplatformen. Den målgruppe kan du så vise annoncer til, når de bruger Google, YouTube, Facebook, Instagram eller andre sider i netværket.

Ordene retargeting og remarketing bruges i flæng. Google kalder det i dag “dine data”-segmenter, mens Meta kalder det tilpassede målgrupper (Custom Audiences).

De mest brugte typer

TypeHvem rammer du?Eksempel
Web-retargetingBesøgende på bestemte siderAlle, der har set prissiden, men ikke kontaktet dig
Dynamisk retargetingBesøgende, der har set konkrete produkterAnnoncen viser præcis de sko, de kiggede på
Video- og engagement-retargetingFolk, der har set dine videoer eller interageret på sociale medierDem, der har set mindst halvdelen af din produktvideo
KundelisterKunder og nyhedsbrevsmodtagere, der har givet samtykkeMersælg til eksisterende kunder, eller ekskluder dem
E-mail og SMSKendte kunder og leadsPåmindelse om en forladt kurv

Samtykke: Retargeting i Danmark kræver et ja

Retargeting bygger på cookies og identifikatorer, der bruges til markedsføring. Det kræver samtykke, før de sættes. I praksis betyder det:

  • Dit cookiebanner afgør størrelsen på dine lister. Besøgende, der siger nej til marketing, kan ikke komme på en retargetingliste.
  • Consent Mode v2 er et krav hos Google. Siden marts 2024 skal annoncører sende samtykkesignalerne ad_user_data og ad_personalization til Google for trafik fra EØS. Uden dem kan du ikke bruge remarketing og personaliserede målgrupper.
  • Listerne skal have en vis størrelse. En liste skal have mindst 100 aktive brugere inden for de seneste 30 dage, før Google viser annoncer til den på Display-netværket, Søgning og YouTube.

Vi har skrevet en grundig guide til cookies, samtykke og Consent Mode i GA4, hvis du vil have det tekniske på plads.

Hvad med tredjepartscookies?

I mange år hørte man, at Chrome ville fjerne tredjepartscookies. Det skete ikke. Google meddelte i 2025, at brugerne fortsat selv vælger, og i oktober 2025 lukkede Google sit Privacy Sandbox-projekt. Andre browsere begrænser dog tredjepartscookies, og samtykkekravet gælder uanset browser. Derfor er det klogt at bygge din retargeting på dine egne data og egne tags frem for at satse på tredjepartscookies.

First-party-data: Retargeting, du selv ejer

Den mest robuste retargeting bygger på data, du selv har indsamlet med samtykke:

  • Kundelister (Customer Match i Google, kundelister i Meta): Upload e-mailadresser fra kunder og tilmeldte, der har sagt ja til markedsføring. Brug dem til mersælg, eller ekskluder dem fra kampagner, der skal finde nye kunder.
  • E-mail- og SMS-flows: En automatisk mail om en forladt kurv er også retargeting, og den koster ingen klikpris. Husk at markedsføringslovens § 10 kræver forudgående samtykke til markedsføring på e-mail og SMS.
  • Server-side tagging: Data sendes via din egen server i stedet for direkte fra browseren. Det giver bedre kontrol over, hvad der deles, og mere stabile målinger. Det erstatter ikke samtykke, men det gør dine data mere pålidelige. Læs mere om server-side tagging hos Webto.

Sådan sætter du retargeting op i Google Ads

  1. Tjek samtykket. Dit cookiebanner skal sende Consent Mode v2-signaler til Google. Test det med Tag Assistant.
  2. Installér Google-tagget på alle sider, eller forbind din GA4-ejendom med Google Ads og slå Google-signaler og annoncepersonalisering til.
  3. Opret målgrupper under Delt bibliotek → Målgruppeadministrator. Lav få og tydelige segmenter, fx “Har set produkter”, “Har lagt i kurv” og “Har købt”.
  4. Vælg varighed efter din købsrejse. Til forladte kurve giver en kort periode mening. Til dyre produkter eller B2B, hvor beslutningen tager længere tid, kan perioden være længere.
  5. Brug målgrupperne i kampagnerne. I Display, YouTube og Demand Gen som målretning. I søgekampagner kan du byde højere på tidligere besøgende. Performance Max bruger dine segmenter som signal.
  6. Til webshops: Forbind Merchant Center, så annoncerne kan vise de produkter, den besøgende har set.
  7. Ekskluder købere fra kampagner, der skal skabe første køb, og sæt et frekvensloft, hvor kampagnetypen tillader det.

Sådan sætter du retargeting op i Meta (Facebook og Instagram)

  1. Installér Meta-pixlen, og tilføj gerne Conversions API, så hændelser også sendes fra serveren. Pixlen må kun aktiveres efter samtykke.
  2. Tjek hændelserne i Events Manager i Meta Business Suite: ViewContent, AddToCart og Purchase skal komme ind korrekt.
  3. Opret tilpassede målgrupper ud fra besøg på websitet, videovisninger, engagement på Instagram og Facebook samt kundelister.
  4. Til webshops: Forbind dit produktkatalog, så du kan køre annoncer med de produkter, den enkelte har set.
  5. Ekskluder købere, og hold øje med frekvensen i rapporterne. Stiger den, og falder klikraten, er det tid til nye annoncer.

Strategi: Sådan bliver retargeting rentabelt

SegmentBudskab
Har set forsiden eller en artikelFortæl, hvem du er, og hvorfor man skal vælge dig. Social proof og anmeldelser.
Har set produkter eller ydelserVis de produkter, de har set, eller en relevant case.
Har lagt i kurv eller startet en formularFjern tvivlen: levering, returret, garanti, betaling med Vipps MobilePay.
Har købtEkskluder, eller vis tilbehør og genkøb, når det er relevant.

Typiske fejl

  • Den samme annonce i ugevis til de samme personer.
  • Annoncer for et produkt, kunden allerede har købt.
  • Pixel eller tag, der kører før samtykke er givet.
  • Retargeting, der får æren for salg, som ville være sket alligevel. Sammenlign med en kontrolgruppe eller en periode uden kampagnen, før du skruer op for budgettet.

Sådan måler du effekten

Hold øje med konverteringer, pris pr. konvertering og ROAS for dine retargetingkampagner, og sammenlign dem med dine andre kampagner. Retargeting ser ofte meget rentabelt ud i platformenes egne rapporter, fordi den rammer folk, der i forvejen var tæt på at købe. Derfor er det værd at teste den reelle merværdi med en kontrolgruppe eller en pause, før du øger budgettet.

Webtos erfaring

Når retargeting ikke virker, er det sjældent annoncerne, der er problemet. Det er oftest opsætningen: et cookiebanner, der ikke sender samtykket videre til Google, en pixel uden købshændelse, så købere aldrig bliver ekskluderet, eller målgrupper, der er så små, at de aldrig bliver vist. Derfor starter vi altid med at få tracking og samtykke på plads, før vi bruger krone på annoncer.

Tjekliste før du starter

  • Cookiebanneret sender Consent Mode v2-signaler korrekt.
  • Google-tag og Meta-pixel kører kun efter samtykke.
  • Købshændelser måles, så købere kan ekskluderes.
  • Målgrupperne er delt op efter, hvor langt folk er nået.
  • Der er flere annoncevarianter, og de skiftes ud jævnligt.
  • Kundelister og e-mail-flows bygger kun på samtykke.

Skal vi sætte din retargeting op?

Vi får samtykke, tracking og målgrupper på plads og bygger kampagner, der henter kunderne tilbage uden at irritere dem.

Ofte stillede spørgsmål

I praksis ingen. Begge dele betyder annoncering til folk, der har været i kontakt med dig før. Google har historisk brugt ordet remarketing, mens retargeting er det mere generelle ord i branchen. Nogle bruger remarketing specifikt om e-mails, men det er ikke en fast regel.

Ja, når den besøgende har givet samtykke til marketingcookies, og når dine kundelister kun indeholder folk, der har sagt ja til markedsføring. Uden samtykke må du ikke sætte de cookies, retargeting bygger på.

Det afhænger af, hvor lang tid dine kunder er om at beslutte sig. Til forladte kurve i en webshop giver en kort periode mening. Til dyre produkter og B2B-ydelser kan perioden være længere. Test, og se hvornår konverteringerne stopper.

Den hyppigste årsag er, at målgruppen er for lille. Google kræver mindst 100 aktive brugere inden for 30 dage. Andre årsager er, at samtykkesignalerne ikke når frem, eller at tagget ikke er installeret på alle sider.

Ja, men med få besøgende bliver listerne små. Så kan det være bedre at samle segmenterne, bruge længere perioder og supplere med e-mail-flows og kundelister, som du selv ejer.

Kilder: Google Ads Hjælp: Størrelse på målgrupper · Search Engine Journal: Consent Mode v2 · Engadget: Google lukker Privacy Sandbox (2025)

“God retargeting føles som en venlig påmindelse. Dårlig retargeting føles som at blive forfulgt.”

Du er velkommen til at læse mere i nogle af vores andre blogindlæg

Del dette:

Fik du læst disse?

  • Illustration af AI-forordningens fire risikoniveauer: forbudt, højrisiko, gennemsigtighed og minimal risiko med eksempler (A.I. genereret)

    AI-forordningen for små og mellemstore virksomheder: Det skal I vide

    Af: Jannick Jensen • 29/10/2026
    EU’s AI-forordning bliver ofte omtalt, som om den kun handler om tech-giganter. Men den gælder også for den lille virksomhed, der bruger ChatGPT til marketing…
  • Illustration med fire spørgsmål før udgivelse af AI-billeder: ser det ægte ud, viser det en rigtig person, ligner det produktet, og kopierer det andres værk (A.I. genereret)

    AI-billeder og -video i markedsføring: Mærkning, ophavsret og rigtige personer

    Af: Jannick Jensen • 28/10/2026
    AI kan lave produktbilleder, kampagnevisuals og videoer på få minutter. Det sparer tid og penge, men det rejser også nye spørgsmål: Skal billederne mærkes? Hvem…
  • Illustration af en AI-politik i tre farver: grøn for offentlig information, gul for interne data i godkendte værktøjer og rød for adgangskoder og følsomme data (A.I. genereret)

    AI-politik for marketingteamet: Sådan laver I regler for AI (med skabelon)

    Af: Jannick Jensen • 27/10/2026
    De fleste marketingfolk bruger allerede ChatGPT, Claude eller Copilot hver dag. Spørgsmålet er, om de gør det på en måde, virksomheden kan stå inde for….