En del af:
AI-forordningen for små og mellemstore virksomheder: Det skal I vide
EU’s AI-forordning bliver ofte omtalt, som om den kun handler om tech-giganter. Men den gælder også for den lille virksomhed, der bruger ChatGPT til marketing…
EU’s AI-forordning bliver ofte omtalt, som om den kun handler om tech-giganter. Men den gælder også for den lille virksomhed, der bruger ChatGPT til marketing eller har en chat på hjemmesiden. Den gode nyhed er, at kravene for de fleste små og mellemstore virksomheder er overskuelige. Her er, hvad I skal vide, og hvad der er ændret i 2026.
Det korte svar
- De fleste SMV’er bruger AI med minimal risiko, fx til tekster, billeder og sortering af mails. Her er kravene få.
- Har I en chatbot, skal brugerne kunne se, at de taler med en AI. Laver I realistiske AI-billeder eller -videoer, skal de mærkes. Det har gældt siden 2. august 2026.
- Bruger I AI til fx CV-screening eller kreditvurdering, er det højrisiko. De krav er udskudt til 2. december 2027.
- Alle, der bruger AI, skal støtte, at medarbejderne forstår værktøjerne.
- I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen den koordinerende myndighed.
Hvad er AI-forordningen?
AI-forordningen (forordning (EU) 2024/1689, på engelsk AI Act) er EU’s regler for kunstig intelligens. Den trådte i kraft 1. august 2024 og gælder direkte i alle EU-lande. Reglerne er risikobaserede: Jo større risiko et AI-system udgør for menneskers sikkerhed og rettigheder, jo flere krav stilles der.
Forordningen blev ændret med EU’s digitale omnibus om AI (forordning (EU) 2026/1744), der trådte i kraft 27. juli 2026. Den udskød reglerne for højrisiko, gjorde kravet om AI-kompetencer blødere og udvidede lettelserne for mindre virksomheder.
Tidslinjen: hvad gælder hvornår?
| Dato | Hvad sker der? |
|---|---|
| 1. august 2024 | Forordningen træder i kraft. |
| 2. februar 2025 | Forbud mod bestemte former for AI og regel om AI-kompetencer (art. 4). |
| 2. august 2025 | Regler for udbydere af generelle AI-modeller som GPT, Claude og Gemini. |
| 27. juli 2026 | Den digitale omnibus om AI træder i kraft og ændrer flere frister. |
| 2. august 2026 | Krav om gennemsigtighed (art. 50) for chatbots, AI-genereret indhold og deepfakes. Myndighederne kan nu håndhæve reglerne. |
| 2. december 2026 | Frist for maskinlæsbar mærkning fra AI-værktøjer, der var på markedet før august 2026. Nyt forbud mod AI, der laver seksuelt misbrugsmateriale eller intime deepfakes uden samtykke. |
| 2. december 2027 | Krav til højrisiko-systemer inden for fx ansættelse, uddannelse og kreditvurdering. |
| 2. august 2028 | Krav til højrisiko-AI i produkter, der allerede er reguleret, fx maskiner og medicinsk udstyr. |
De fire risikoniveauer
1. Forbudt AI
Visse former for AI er helt forbudt, fx systemer, der manipulerer folk til skadelige beslutninger, social scoring af borgere og følelsesgenkendelse på arbejdspladsen og i uddannelse. Det er sjældent relevant for almindelige virksomheder, men vær opmærksom, hvis I køber værktøjer, der overvåger medarbejdere.
2. Højrisiko
Højrisiko omfatter AI, der bruges til beslutninger med store konsekvenser for mennesker. For SMV’er er de vigtigste områder ansættelse (fx screening af ansøgere, vurdering og overvågning af medarbejdere) og kreditvurdering af privatpersoner. Bruger I AI til det, skal I blandt andet følge leverandørens brugsanvisning, have menneskeligt tilsyn og gemme logs.
3. Gennemsigtighed
Her ligger de krav, flest virksomheder møder. Folk skal kunne se, når de taler med en chatbot, medmindre det er tydeligt. AI-værktøjer skal mærke deres output maskinlæsbart. Og bruger I AI til realistiske billeder, video eller lyd af personer, steder eller begivenheder, skal I oplyse, at indholdet er kunstigt skabt.
4. Minimal risiko
Langt de fleste anvendelser hos små og mellemstore virksomheder ligger her: tekster, oversættelser, sortering af mails, indlæsning af fakturaer og produkttekster. Her er der ingen særlige krav ud over at støtte medarbejdernes AI-kompetencer.
Er I udbyder eller bruger?
Forordningen skelner mellem udbydere, der udvikler et AI-system og sætter det på markedet under eget navn, og idriftsættere, der bruger et AI-system i deres virksomhed. Bruger I ChatGPT, Claude eller Copilot, er I idriftsættere, og de tunge krav ligger hos leverandøren. Får I bygget en AI-løsning til eget brug, kan I i nogle tilfælde blive udbyder, så tal med jeres leverandør om, hvem der har hvilket ansvar.
Typiske eksempler fra hverdagen
| Anvendelse | Niveau | Det skal I gøre |
|---|---|---|
| ChatGPT eller Claude til marketingtekster | Minimal | Støt medarbejdernes forståelse af værktøjet. Gennemgå teksterne, før de udgives. |
| AI-chat på hjemmesiden | Gennemsigtighed | Det skal fremgå, at kunden taler med en AI. |
| Fotorealistiske AI-billeder af personer i en kampagne | Gennemsigtighed | Oplys tydeligt, at billederne er AI-genererede. |
| Sortering af mails og indlæsning af fakturaer | Minimal | Ingen særlige krav efter AI-forordningen. GDPR gælder stadig. |
| AI, der sorterer jobansøgere | Højrisiko | Krav om tilsyn, logning og information til ansøgerne fra 2. december 2027. |
| Kreditvurdering af privatkunder | Højrisiko | Som ovenfor. Svindelopdagelse er undtaget. |
Kravet om AI-kompetencer
Artikel 4 om AI-kompetencer har gældt siden februar 2025 og omfatter alle virksomheder, der bruger AI. Med omnibussen er formuleringen ændret, så virksomhederne skal støtte, at medarbejderne udvikler den nødvendige forståelse. Der kræves ikke et bestemt niveau for hver enkelt. I praksis kan en kort introduktion til værktøjerne og en enkel AI-politik være nok for en typisk SMV.
Lettelser for mindre virksomheder
- Ved bøder gælder for SMV’er det laveste af henholdsvis beløbet og procentsatsen.
- Omnibussen udvider lettelserne til små mid cap-virksomheder med under 750 ansatte og en omsætning på højst 150 mio. euro.
- SMV’er får forenklet teknisk dokumentation og prioriteret adgang til regulatoriske sandkasser, hvor nye AI-løsninger kan testes med myndighederne.
Bøder
| Overtrædelse | Maksimal bøde |
|---|---|
| Forbudt AI | 35 mio. euro eller 7 % af den globale omsætning |
| De fleste andre krav, herunder gennemsigtighed | 15 mio. euro eller 3 % af den globale omsætning |
| Forkerte eller vildledende oplysninger til myndigheder | 7,5 mio. euro eller 1 % af den globale omsætning |
Hvem fører tilsyn i Danmark?
Danmark har supplerende regler i lov nr. 467 af 14. maj 2025, som trådte i kraft 2. august 2025. Digitaliseringsstyrelsen er den koordinerende tilsynsmyndighed og det centrale kontaktpunkt, mens Datatilsynet og Domstolsstyrelsen også har opgaver. Hvilke myndigheder der skal føre tilsyn med højrisiko-systemer inden for de enkelte områder, er endnu ikke endeligt fastlagt.
Digitaliseringsstyrelsen har samlet regler, vejledninger og spørgsmål og svar på digst.dk, og EU-Kommissionen har en tidslinje over reglerne.
Fakta: AI-forordningen og GDPR
AI-forordningen erstatter ikke GDPR. Behandler jeres AI-løsning persondata, skal I stadig have et behandlingsgrundlag, databehandleraftaler og styr på, hvor data ligger. Se vores gennemgang af AI-automatisering og GDPR.
Tjekliste for SMV’er
- Lav en liste over de AI-værktøjer og -løsninger, I bruger.
- Vurdér for hver af dem, om de er minimal risiko, gennemsigtighed eller højrisiko.
- Sørg for, at jeres chatbot tydeligt viser, at den er en AI.
- Mærk realistiske AI-billeder og -videoer af personer og begivenheder.
- Giv medarbejderne en kort introduktion til de værktøjer, de bruger, og skriv en AI-politik.
- Bruger I AI i rekruttering eller kreditvurdering, så start forberedelsen til højrisiko-kravene nu.
- Afklar med jeres leverandører, hvem der er udbyder, og hvem der er idriftsætter.
Vil I bruge AI uden at bekymre jer om reglerne?
Vi bygger AI-løsninger med gennemsigtighed, logning og databeskyttelse tænkt ind fra start.
”For de fleste små og mellemstore virksomheder handler AI-forordningen ikke om at stoppe AI. Den handler om at være ærlig over for kunderne og vide, hvad man bruger.”
Ofte stillede spørgsmål
Du er velkommen til at læse mere i nogle af vores andre blogindlæg
Fik du læst disse?
-
AI-billeder og -video i markedsføring: Mærkning, ophavsret og rigtige personer
Af: Jannick Jensen • 28/10/2026AI kan lave produktbilleder, kampagnevisuals og videoer på få minutter. Det sparer tid og penge, men det rejser også nye spørgsmål: Skal billederne mærkes? Hvem… -
AI-politik for marketingteamet: Sådan laver I regler for AI (med skabelon)
Af: Jannick Jensen • 27/10/2026De fleste marketingfolk bruger allerede ChatGPT, Claude eller Copilot hver dag. Spørgsmålet er, om de gør det på en måde, virksomheden kan stå inde for…. -
Hvad koster AI i drift? Abonnementer, API-forbrug og skjulte udgifter
Af: Jannick Jensen • 26/10/2026Hvad koster det egentlig at bruge AI i virksomheden? Svaret er sjældent ét tal. Der er abonnementer til medarbejderne, forbrug, når jeres systemer bruger AI,…
