Forretningskritiske systemer bygget til jeres måde at arbejde på.
Mange virksomheder bruger 5–10 forskellige værktøjer, og hver afdeling har sine egne. Vi samler det i ét system, hvor alle afdelinger arbejder i samme løsning, og hvor I bestemmer, hvem der ser og gør hvad.
Når værktøjerne ikke taler sammen.
Hvert værktøj er måske godt i sig selv. Problemet er alt det manuelle arbejde, der ligger imellem dem.
Vi udvikler forretningssystemer, hvor de vigtigste dele af virksomheden styres ét sted. Systemet er bygget præcis til jeres behov og kan vokse med jer.
Kender I det her?

Én løsning på tværs af hele virksomheden.
Salg, projekt, økonomi, support og HR arbejder i samme system med de samme data. Når salg lukker en aftale, kan projektet gå i gang med det samme, timerne lander direkte i faktureringen, og support kan se hele kundens historik.
Ingen skal vente på, at oplysninger bliver sendt videre eller tastet ind igen.
I styrer, hvem der har adgang til hvad
Vi sætter rettigheder op efter roller, afdelinger og behov. I bestemmer, hvem der kan se kunder, økonomi, løn eller HR-oplysninger, og hvem der kan redigere. Adgang kan også tidsbegrænses, fx for nye medarbejdere, freelancere eller eksterne samarbejdspartnere.

Enkelt for den enkelte medarbejder
Selvom systemet kan meget, skal den enkelte medarbejder kun forholde sig til det, de arbejder med. En medarbejder, der kun registrerer tid og løser opgaver, ser kun det. Ledelsen ser det samlede overblik. Det gør systemet nemt at tage i brug.
Ét system – alt det, I har brug for.
Hvert modul bygges efter jeres arbejdsgange og ikke omvendt. I vælger kun de moduler, I har brug for, og mange starter med to eller tre og bygger videre derfra.
CRM og kundeoverblik
Alle kunder, kontakter, aftaler og historik samlet. Fra salgsmulighed til fast kunde.
Projekter og boards
Opgavestyring, boards og intern kommunikation om opgaverne. Det, mange ellers bruger Trello og Slack til, men koblet direkte på kunden og projektet.
Tidsregistrering
Registrér tid direkte på kunder og projekter, også med stopur, så timerne er klar til fakturering uden dobbeltarbejde.
Økonomi, fakturering og abonnementer
Fakturering med integration til jeres regnskabsprogram, fx e-conomic. Håndtering af abonnementer, klippekort og løbende aftaler efter jeres forretningsmodel.
Support og drift
Henvendelser, sager og driftsopgaver samlet og koblet til den rigtige kunde.
HR og intern viden
Kalender, medarbejderhåndbog og vidensbase, så viden ikke kun findes i hovedet på de enkelte medarbejdere.
Dashboard og notifikationer
Hver medarbejder får sit eget overblik over opgaver, tid og deadlines, med besked når der sker noget, der kræver handling.
Integrationer
Systemet kobles på de værktøjer, I fortsat vil bruge, så data flyttes automatisk i stedet for manuelt. Læs mere om integrationer.
Vi bruger det selv hver dag.
Vi har udviklet vores eget interne system, Webto Hub, som samler kunder, projekter, tid, økonomi, support og HR ét sted.
Det er bygget ud fra vores egne behov, og vi udvider det løbende, når vi får nye. Derfor ved vi, hvad det kræver at gå fra spredte værktøjer til ét system, og hvor gevinsten er størst: mindre dobbeltarbejde, færre fejl og et overblik, der altid er opdateret.

Et system, der vokser med jer
Et standardsystem kan kun det, det er bygget til. Når jeres virksomhed ændrer sig, kan et skræddersyet system ændre sig med den. Nye funktioner og integrationer bygges direkte ind i den løsning, I allerede bruger, så I ikke skal skifte system eller finde endnu et værktøj.
Erfarne udviklere bag jeres system.
Et forretningskritisk system må ikke stå stille. Med AI kan mange i dag bygge et system på kort tid, men når det går ned, ved hobbybyggere sjældent, hvorfor det skete, eller hvordan det rettes. Det er en stor risiko, når hele virksomheden er afhængig af løsningen.
Hos Webto er det erfarne udviklere, der bygger jeres system. Vi har arbejdet med komplekse løsninger i årtier, længe før AI kom til, og bruger i dag AI hver dag til at udvikle hurtigere. Erfaringen sikrer, at løsningen er stabil, sikker og til at stole på.
Gennemprøvet og sikkert
Vi bygger på velafprøvede teknologier, tester grundigt og følger gængse sikkerhedsprincipper, så løsningen kan holde til en travl hverdag.
Vi ved, hvad der går galt
Erfaring betyder, at vi kender de typiske fejl og bygger løsningen, så de undgås. Sker der alligevel noget, finder vi årsagen og retter den.
Infrastruktur og drift
Hosting, backup og drift er tænkt ind fra start, så et nedbrud ikke bliver permanent, og I hurtigt er i gang igen.
Sådan foregår et forløb.
1. Afdækning
Vi gennemgår jeres nuværende værktøjer og arbejdsgange og finder, hvor tiden og overblikket forsvinder.
2. Prioritering
Vi aftaler, hvilke moduler der giver størst værdi at starte med.
3. Udvikling
Vi bygger løsningen og tester den med jer undervejs.
4. Implementering
Data flyttes, integrationer sættes op, og jeres medarbejdere bliver sat ind i systemet.
5. Videreudvikling
Nogle har brug for løbende udvikling via et abonnement. Andre kontakter os kun, når der skal tilføjes eller opdateres noget. Det bestemmer I.
Hvad koster det?
Det afhænger helt af, hvad systemet skal kunne.
En løsning med få moduler er noget helt andet end et system, der skal erstatte hele jeres værktøjskasse og udvikles løbende over flere år. Derfor giver vi ikke en fast pris på forhånd. Fortæl os om jeres behov, så vender vi tilbage med et konkret bud.
Læs også
Ofte stillede spørgsmål
Lad os tage en snak om jeres behov.
Fortæl os kort, hvilke værktøjer I bruger i dag, og hvad der tager mest tid. Så vender vi tilbage med et forslag til, hvordan det kan samles.
”Det bedste system er ikke det med flest funktioner, men det, der passer præcis til den måde, I arbejder på.”









