En del af:
Hvad er DNS? Sådan virker det – og sådan retter du DNS-records (A, CNAME, MX, SPF)
DNS er internettets adressebog. Her får du forklaringen på dansk, alle vigtige DNS-records i én tabel, SPF, DKIM og DMARC, og en trin for trin-guide til at rette DNS-fejl.
DNS (Domain Name System) er internettets adressebog: Det oversætter et domænenavn som ditfirma.dk til den IP-adresse, hvor dit website og din e-mail faktisk ligger, og det styres af nogle få DNS-records, som du selv kan rette hos din domæneudbyder.
Du mærker først DNS, når det går galt: Websitet er væk efter en flytning, mails havner i spam, eller browseren melder, at DNS-serveren ikke svarer. Her får du hele forklaringen på dansk, alle de vigtige DNS-records i én tabel, og præcis hvad du gør, når noget driller.
Det korte svar
- DNS oversætter navne til IP-adresser, så du kan skrive ditfirma.dk i stedet for 192.0.2.10.
- Dine DNS-records bestemmer, hvor trafikken går hen: A og AAAA til websitet, MX til mailserveren, TXT til SPF, DKIM og DMARC.
- Navneserverne (NS) bestemmer, hvor du retter DNS. Det er dér, ændringerne skal laves, uanset hvor domænet er købt.
- Ændringer slår ikke igennem med det samme. TTL styrer, hvor længe gamle svar huskes. Typisk minutter til få timer, sjældent mere end et døgn.
- De fleste DNS-fejl er få og ens: glemt MX ved flytning, to SPF-records, CNAME på roddomænet eller en forkert IP i A-recorden.
Hvad er DNS helt enkelt?
Computere finder hinanden med IP-adresser, fx 192.0.2.10 (IPv4) eller 2001:db8::10 (IPv6). Mennesker husker navne. DNS er systemet, der binder de to sammen. Når du skriver ditfirma.dk i browseren, spørger din computer DNS: “Hvilken IP-adresse hører til det her navn?” Først når svaret er kommet, kan browseren kontakte serveren og hente siden.
DNS er ikke én stor database, men et hierarkisk og decentraliseret system. Ingen enkelt server kender alle svar. I stedet ved hver del af systemet, hvem der skal spørges næste gang. Det gør DNS både robust og hurtigt, fordi svarene gemmes (caches) mange steder undervejs.
Hvordan virker et DNS-opslag trin for trin?
Et DNS-opslag (DNS lookup) tager normalt nogle få millisekunder, men bag det sker der en hel kæde af spørgsmål:
- Browser og computer tjekker deres egen cache. Har du besøgt siden for nylig, kender de måske allerede svaret.
- Spørgsmålet går til en rekursiv resolver. Det er typisk din internetudbyders DNS-server eller en offentlig som Cloudflares 1.1.1.1 eller Googles 8.8.8.8. Resolveren slår op på dine vegne og kommer tilbage med det endelige svar.
- Resolveren spørger en rodserver, som svarer: “Jeg kender ikke ditfirma.dk, men her er serverne for .dk.”
- TLD-serveren for .dk svarer med de navneservere, der er registreret for netop dit domæne.
- Den autoritative navneserver for ditfirma.dk slår recorden op og svarer med IP-adressen.
- Svaret caches hos resolveren og på din computer i det antal sekunder, recordens TTL siger. Næste opslag går derfor meget hurtigere.
Forskellen på rekursiv og iterativ forespørgsel ligger netop her: Din computer stiller ét rekursivt spørgsmål til resolveren og forventer et færdigt svar. Resolveren stiller derefter iterative spørgsmål til rod-, TLD- og navneserverne, som hver især blot henviser videre til næste led.
Reverse DNS er det omvendte opslag: fra IP-adresse til navn, via en PTR-record. Det bruges især af mailservere, som tjekker, om afsenderens IP-adresse peger tilbage på et rigtigt navn, før de stoler på en mail.
Hvad er en DNS-server?
“DNS-server” bruges om to forskellige ting, og det er her, mange bliver forvirrede:
| Type | Hvad den gør | Eksempel | Hvornår du rører ved den |
|---|---|---|---|
| Resolver (rekursiv DNS-server) | Slår op på vegne af din computer og husker svarene | Din internetudbyder, 1.1.1.1, 8.8.8.8 | Når din egen internetforbindelse har DNS-problemer |
| Autoritativ navneserver | Har de rigtige records for dit domæne og svarer på dem | Navneserverne hos din domæne- eller hostingudbyder | Når dit website eller din mail skal pege et nyt sted hen |
Skal du ændre noget for dit website, er det altid den autoritative navneserver, du skal ind og rette på. At skifte resolver på din egen computer ændrer kun, hvordan du slår op, ikke hvad andre ser.
Hvilke DNS-records findes der, og hvad bruges de til?
En DNS-record er én linje i dit domænes DNS-opsætning (zonen). Hver linje har et navn (fx @ for roddomænet eller www), en type, en værdi og en TTL. Det her er de records, du møder i praksis:
| Record | Hvad den gør | Eksempel på værdi |
|---|---|---|
| A | Peger et navn på en IPv4-adresse. Den vigtigste record for dit website. | @ → 192.0.2.10 |
| AAAA | Det samme som A, bare for IPv6. | @ → 2001:db8::10 |
| CNAME | Gør et navn til et alias for et andet navn. Bruges typisk til www og til eksterne tjenester. | www → ditfirma.dk |
| MX | Fortæller, hvilken mailserver der modtager mail til domænet. Lavest prioritetstal vælges først. | @ → 10 mx1.mailudbyder.dk |
| TXT | Fri tekst. Bruges til SPF, DKIM, DMARC og til at bevise ejerskab over for fx Google og Microsoft. | @ → "v=spf1 include:_spf.google.com ~all" |
| NS | Angiver domænets navneservere, altså hvor DNS-opsætningen ligger. | @ → ns1.dnsudbyder.dk |
| SRV | Peger en bestemt tjeneste på en server og port. Bruges fx af Microsoft Teams/Skype-opsætninger, VoIP og nogle mailklienter. | _sip._tls → 100 1 443 sip.tjeneste.dk |
| CAA | Bestemmer, hvilke certifikatudstedere der må udstede SSL-certifikater til domænet. Uden CAA må alle. | @ → 0 issue "letsencrypt.org" |
| PTR | Reverse DNS: fra IP til navn. Sættes af den, der ejer IP-adressen, typisk hostingudbyderen. | 10.2.0.192.in-addr.arpa → mail.ditfirma.dk |
| SOA | Administrative oplysninger om zonen. Oprettes automatisk, og du skal sjældent røre den. | (automatisk) |
Sådan ser en typisk DNS-opsætning ud for en lille virksomhed
Har du et website og bruger fx Microsoft 365 eller Google Workspace til mail, ser zonen typisk sådan her ud:
- A @ → IP-adressen på din webserver
- CNAME www → ditfirma.dk (eller en A-record med samme IP)
- MX @ → mailudbyderens server(e)
- TXT @ → én SPF-record, der nævner alle, der sender mail i dit navn
- TXT eller CNAME for DKIM (navnet får du af mailudbyderen, fx selector1._domainkey)
- TXT _dmarc → din DMARC-politik
De klassiske DNS-fejl
- CNAME på roddomænet (@). En CNAME må ikke stå sammen med andre records på samme navn, og roddomænet har altid NS og SOA. Brug en A-record, eller udbyderens ALIAS/”CNAME flattening”, hvis de har det.
- To SPF-records. Der må kun være én. Med to fejler SPF helt. Flet dem til én linje.
- MX glemt ved flytning. Websitet virker på den nye host, men mailen forsvinder, fordi MX stadig peger på den gamle.
- www mangler. ditfirma.dk virker, men www.ditfirma.dk giver fejl, fordi der ikke er en record for www.
- Ændringer lavet det forkerte sted. Du retter DNS hos den udbyder, du købte domænet hos, men navneserverne peger på en anden. Tjek altid NS først.
SPF, DKIM og DMARC: Sådan holder du din mail ude af spam
Tre TXT-records afgør i dag, om dine mails når frem. De beviser over for modtageren, at mailen faktisk kommer fra dig og ikke fra en svindler, der udgiver sig for at være dig.
| Record | Hvad den beviser | Eksempel |
|---|---|---|
| SPF | Hvilke servere der må sende mail fra dit domæne | v=spf1 include:spf.protection.outlook.com include:_spf.nyhedsbrev.dk ~all |
| DKIM | At mailen er signeret af dig og ikke ændret undervejs. Nøglen genereres af din mailudbyder. | selector1._domainkey → v=DKIM1; k=rsa; p=MIIBIjANB… |
| DMARC | Hvad modtageren skal gøre, hvis SPF/DKIM fejler, og hvor rapporterne skal sendes hen | _dmarc → v=DMARC1; p=none; rua=mailto:dmarc@ditfirma.dk |
Det er ikke længere valgfrit. Siden 1. februar 2024 har Gmail krævet SPF eller DKIM af alle afsendere, og af dem, der sender mere end 5.000 mails om dagen til Gmail, kræves både SPF, DKIM og DMARC. Microsoft har stillet tilsvarende krav til store afsendere til Outlook.com siden 5. maj 2025. Selv om du sender langt færre mails, er det de samme tre records, der afgør, om du lander i indbakken.
Sådan sætter du det op uden at lukke for din egen mail:
- Lav en liste over alt, der sender mail i dit navn: mailsystemet, nyhedsbrevsværktøjet, webshoppen, bogføringsprogrammet, CRM og kontaktformularen på websitet.
- Saml dem i én SPF-record. Hver tjeneste oplyser sin egen include. Afslut med ~all (soft fail) eller -all (hard fail).
- Slå DKIM til i hver tjeneste og læg de records ind, de giver dig.
- Start DMARC med p=none og en rapportadresse. Så ser du, hvem der sender i dit navn, uden at noget bliver afvist.
- Stram op, når rapporterne er rene: først p=quarantine, siden p=reject. Det er det, der for alvor stopper falske mails i dit navn.
Grænsen på 10 opslag i SPF
SPF-standarden tillader højst 10 DNS-opslag pr. kontrol. Hver include, a, mx og redirect tæller med, og mange tjenesters include-records indeholder selv flere opslag. Bliver grænsen overskredet, fejler SPF med en “permerror”, og så hjælper resten af recorden ikke. Har du mange tjenester, så fjern dem, du ikke bruger mere, og tjek antallet med et SPF-værktøj.
Navneservere, TTL og propagering: Hvorfor går der tid?
Navneserverne (NS-records) er registreret hos registret for dit domæne og fortæller verden, hvilken udbyder der har din DNS. Køber du domænet ét sted og har hosting et andet, kan navneserverne pege på begge. Det er altid dér, NS peger hen, at dine records skal rettes.
TTL (Time To Live) er antal sekunder, en resolver må huske et svar. En TTL på 3600 betyder, at gamle svar kan leve op til en time, efter du har ændret recorden. Det, der ofte kaldes “DNS-propagering”, er i virkeligheden bare de mange caches rundt om på nettet, der udløber hver for sig.
| Ændring | Typisk ventetid | Hvorfor |
|---|---|---|
| A, CNAME, MX, TXT | Minutter op til recordens TTL | Gamle svar ligger i cache, til TTL udløber |
| Skift af navneservere | Op til 24–48 timer | NS-records på TLD-niveau har ofte lang TTL |
| Ny record, der ikke fandtes før | Som regel hurtigt | Kan dog være forsinket af en cachet “findes ikke”-svar |
Tip før en flytning
Sæt TTL ned til 300 sekunder (5 minutter) på de records, der skal ændres, mindst et døgn før flytningen. Så slår skiftet igennem næsten med det samme på dagen, og du kan hurtigt rulle tilbage, hvis noget går galt. Sæt TTL op igen bagefter.
Sådan ændrer du DNS-records hos din udbyder
- Find ud af, hvor din DNS ligger. Slå domænets NS-records op (se fejlsøgning herunder). Det er den udbyder, du skal logge ind hos.
- Tag et skærmbillede af den nuværende opsætning, før du ændrer noget. Så kan du altid rulle tilbage.
- Ret eller tilføj recorden. Brug @ eller et tomt felt for roddomænet, og kun selve subdomænet (fx www) for undernavne. Skriv ikke hele domænet, medmindre udbyderen beder om det.
- Gem og vent på TTL. Tjek derefter med et opslagsværktøj, at den nye værdi bliver vist.
- Test det, der skal virke: websitet med og uden www, HTTPS-certifikatet og en testmail både ind og ud.
Skal dit webbureau eller din udvikler have adgang til at rette DNS, har vi lavet trinvise guides til de to mest brugte danske udbydere: sådan giver du DNS-adgang på One.com og sådan giver du DNS-adgang på Simply.com.
Sådan fejlsøger du DNS trin for trin
Start altid med at finde ud af, om problemet er hos dig eller hos domænet. Virker siden på din mobil over 4G/5G, men ikke på kontorets net, ligger fejlen sandsynligvis lokalt.
- Slå recorden op. I Windows’ kommandoprompt:
nslookup ditfirma.dkellernslookup -type=mx ditfirma.dk. På Mac og Linux:dig ditfirma.dk Aellerdig ditfirma.dk MX +short. Du kan også bruge et online værktøj som MxToolbox DNS Lookup. - Spørg en bestemt resolver for at se, om svarene er forskellige:
nslookup ditfirma.dk 1.1.1.1ellerdig @8.8.8.8 ditfirma.dk. - Tøm din lokale DNS-cache. Windows:
ipconfig /flushdns. Mac:sudo dscacheutil -flushcache; sudo killall -HUP mDNSResponder. Genstart også browseren. - Skift resolver midlertidigt til 1.1.1.1 (Cloudflare) eller 8.8.8.8 (Google) i netværksindstillingerne, hvis din internetudbyders DNS driller.
- Genstart routeren. Den har ofte sin egen DNS-cache.
- Tjek domænet selv: Er det fornyet? Peger NS det rigtige sted hen? Er A-recorden den rigtige IP?
Hvad betyder “DNS-serveren svarer ikke”?
Fejlen betyder, at din computer ikke får svar fra den resolver, den er sat op til at bruge. Det er næsten altid et lokalt problem: routeren, netværkskortet, en VPN eller internetudbyderens DNS. Det har sjældent noget med det website, du prøver at besøge, at gøre. Følg trin 3–5 ovenfor. Hjælper det ikke, så prøv et andet netværk for at udelukke din forbindelse.
Er DNS sikkert?
Klassisk DNS er ikke et sikkerhedslag. Opslagene sendes ukrypteret, og uden ekstra beskyttelse kan svarene i teorien forfalskes. Der findes to udvidelser, der løser hver sin del af problemet:
- DNSSEC signerer dine records digitalt, så en resolver kan kontrollere, at svaret ikke er ændret undervejs. Det slås til hos din DNS-udbyder og understøttes af .dk.
- DNS over HTTPS (DoH) og DNS over TLS (DoT) krypterer selve opslaget mellem din computer og resolveren, så andre på netværket ikke kan se eller ændre det. Det understøttes af de fleste moderne browsere og styresystemer.
- CAA-records begrænser, hvem der må udstede SSL-certifikater til dit domæne.
- Tofaktorlogin hos domæneudbyderen er måske den vigtigste af dem alle. Den, der kan logge ind og ændre din DNS, kan omdirigere både website og mail.
Webtos erfaring
Når vi flytter et website, er selve flytningen sjældent det svære. Det svære er at finde ud af, hvem der har adgang til domænet, og hvad der ellers hænger på DNS’en: mail, nyhedsbrev, bogføringssystem og verificeringer til Google og Microsoft. Derfor gennemgår vi altid hele zonen, før vi ændrer noget, og vi ændrer kun de records, der skal ændres.
Skal vi tage os af det tekniske?
Vi hoster websites på danske servere og hjælper gerne med at få DNS, mail og flytning sat rigtigt op, så intet forsvinder undervejs.
Ofte stillede spørgsmål
Kilder: Google: Retningslinjer for afsendere af mails · Petri: Outlooks krav til store afsendere · RFC 7208 (SPF) · Cloudflare: DNS records
“DNS er kun få linjer tekst, men de bestemmer, om både dit website og din mail virker i morgen.”










