En del af:

Sådan laver du SEO på din WooCommerce WebShop

At lave SEO igennem WooCommerce er meget ligesom at gøre det igennem standard sider for WordPress. Der er dog en lidt anden fremgangsmetode og så…


Læsetid: 13 minutter


At lave SEO igennem WooCommerce er meget ligesom at gøre det igennem standard sider for WordPress. Der er dog en lidt anden fremgangsmetode og så er der “best practice”, som vi anbefaler i dette blogindlæg.

Denne blog handler primært om, hvordan du gør igennem WordPress og WooCommerce, men mange af metoderne kan bruges på tværs af alle webshops, f.eks. Shopify, Magento, Shoporama og DanDomain.

Key Takeaways:

  • Opret SEO optimerede produkter 
  • Arbejd med dine kategori-sider 
  • Optimér til mobil
  • Lav en tydeligt opdelt brugerrejse
  • Sørg for at købet forløber uden hindringer og tilbyd mange muligheder
  • Hjælp søgeren med at få svar på sit spørgsmål eller hjælp, så hurtigt som muligt 
  • Hastighedsoptimer webshoppen
  • Tag stilling til dine 404 sider og redirect

Hvordan laver jeg SEO i WooCommerce og på min webshop?

Vi tager udgangspunkt i, at du har installeret WooCommerce. Ellers kan du læse, hvordan du installerer plugins her.

Oprette produkter

Når du opretter produkter, er det vigtigt, at du fodrer Google med så meget information om produktet som muligt. De fleste webshop systemer skaber automatisk kode, ud fra det du indsætter i de forskellige felter, der fortæller Google om produktets egenskaber.

Det er f.eks. mål på produktet, stregkode, vægt, fabrikant osv. Jo flere du kan udfylde af disse, jo bedre. Du kan se i Google Search Console under shopping—>Produktuddrag i menuen, om Google mangler information om produkter og hvordan den opfatter dine produkter.
Ny vare woocommerce navn og beskrivelser

Skridt for skridt gennemgang af at oprette en vare med god SEO

Varenavn

Her opretter du varenavnet. Vær sikker på, at varen er kendt af dine kunder, ellers skriv eller tilføj et søgeord som relaterer til varen.

Det hjælper altså ikke at oprette en vare, der hedder “Grolex DCX3103”, hvis dine kunder oftest ikke vil ane, hvad det er, og kategorien ikke beskriver det specifikt.

Hvis din kategori for produktet er armbåndsurer, så kan Google godt forstå, at det er et armbåndsur. Er katogien til gengæld Hjul, så aner Google ikke, om det er hjul til motorcykler, biler, lasbiler eller LEGO biler.

Derfor ville det, i dette tilfælde med hjul, være bedre at kalde varen “Grolex DCX3103 traktorhjul”. På den måde forstår Google, hvad varen er og vil have langt højere sandsynlighed for at vise varen, når der søges på traktorhjul.

At være specifik med varer hjælper din SEO.

OBS: Er dit varenavn langt? Så skal du ændre produktets URL til noget kortere.

https://side.dk/foam-gulvunderlag-m-1223790-til-gulvvarme-i-baadeværeset-2×4-meter-paa-rulle er for SEO en for lang URL og skal skrives om.

https://side.dk/foam-gulvunderlag-til-gulvvarme-i-baadeværeset-2×4-meter Dette er en omskrevet URL ift. den ovenover. Det er ca. den maximale størrelse en URL bør være, men fortæller også beskrivende nok for Google, hvad produktet er.

Varebeskrivelse

Dette er teksten, der er under dit produkt. Altså teksten efter du er kommet af med alt det vigtigste information.

Her indsætter du din SEO tekst. Altså tekst der er mere inspirerende eller fortæller om brugen af varen eller andre nyttige informationer.

Husk at din tekst altid skal være unik. Lån ikke fra andre andet end inspiration og skriv med dine egne ord. Google finder ud af, hvis du stjæler tekst, og kan ofte godt se, hvilken der var den originale tekst.

Husk også at lave forskellig tekst, hvis du har flere størrelser af det samme produkt, men de ikke har den samme produktside. Google er ikke glad for gengivende tekst på flere produkter.

Det er en enorm fordel at have videoer her, der fortæller om varens brug. Du kan indsætte dem ved at bruge embed koden fra YouTube, som vi anbefaler at bruge til videoer, da Google ejer YouTube.

Næsten alle webshops du går ind på, har disse tekster under deres produkter og kategorier. Kig lidt rundt efter inspiration, se evt. hvad vi har gjort for en af vores SEO kunder her og her.

Kort varebeskrivelse

Her indsættes vigtig information om produktet og forsendelsesforhold. Dette vises lige ved siden af produktet. Det kan for eksempel være oplysninger om opbevaring, leveringstiden på varen, en advarsel eller anden information, der er meget vigtig for selve købet – eller som kan sælge varen hurtigt.

Ny vare woocommerce kategorier, billeder og tags

Her har vi valgt at bruge Rank Math på denne webshop, men du kan også sagtens vælge at bruge YoastSEO. Vi bruger selv Rank Math, fordi der er flere funktioner, men anbefaler Yoast til dem, der ikke er øvet i SEO.

Varebillede

Dette er det primære billede, der vil blive vist på tværs af siden og i Googles søgeresultat. Husk at udfylde ALT tekst på alle billeder du tilføjer.

Varegalleri

Her indsætter du alle andre billeder og evt. videoer, du har for produktet. Det skaber den funktion, hvor der skiftes fra det første billede til de andre.

Det er en fordel, at kunder kan se mere end et billede af en vare. Det kan være varen fra flere vinkler, skitse med mål og inspirationsbilleder.

Varekategorier

Her vælger du de kategorier, som produktet sorteres og vises under. Det er altså her, at du bestemmer, hvilke landingssider/kategorisider dine produkter skal vises på.

Varenøgleord (Tags)

Tags er små ord du vil forbinde dine produkter med. Det er især nyttigt for webshops med mange varer. Det fungerer som et opslagsværk.

Hvis du f.eks. er en gør-det-selv webshop, så har dine varer en kategori. Det kan f.eks. være “skure og shelter”. Her kan der ligge produkter, der kan have samme tags, som produkter i andre kategorier.

Det kan f.eks. for førnævnte vare være tags som: udendørs, bøgetræ, redskabsskuret og i haven. Du bruger altså tags til at binde produkter sammen under emner.

Vi anbefaler at arbejde med det her til sidst, når din webshop er oppe og køre ordentligt.

Ny vare varedata og SEO menu

Varedata

Dette er menuen, hvor du udfylder data, der ligger i databladet, og den information som webshoppen fortæller Google om. Udfyld alt muligt, da dette er den mest direkte måde at give Google vareinformation på.

SEO Menu

Når du har installeret et SEO plugin, kan du bestemme, hvordan produktet vises som resultat på Google.

Når du har gjort alt dette, er dit produkt SEO optimeret og vil klare sig bedre på Google. Tryk herefter udgiv for at sætte produktet live på webshoppen.

Bundling

Google foretrækker at vise kategorier med mange valgmuligheder inden for produkter. Du vil derfor opleve at de højeste resultater, ofte er webshops med mange produkter i udvalget for din søgning.

En god måde at få flere produkter på dine sider, uden at få flere varer på lager. Er “bundling” – At samle produkter du allerede har i pakker, til en samlet pris, ofte billigere, på grund af at det giver mulighed for at sælge mere. Det er en let og effektiv måde at få flere produkter på hjemmesiden, uden at bruge lige så mange penge eller arbejdstimer.

Du kan f.eks. se bundling hos vores kunde Vino Venue.

At lave SEO indhold på kategori sider

At lave SEO indhold på produktsider er en anderledes proces end for landingssider. Her er tekst og information i langt højere grad rettet imod brede søgninger på Google.

Hvad er forskellen på en produktside og en kategoriside?

Produktsider er sider med et enkelt specifikt produkt. Kategorisider er sider, der samler produkter under en specifik kategori så som; cykler, trækvogne og maling.

En søgning som “Rød maling Gorex” er rettet imod få specifikke produkter. Her vil Google vise sider med rød maling fra mærket Gorex. Hvorimod en søgning på “maling” er meget bredt og derfor vil vise landingssider med en masse forskellige mærker og malinger.

Google er blevet meget bedre til at forstå folks intentioner med deres søgeformål. Derfor er det vigtigt at identificere hvad Googles opfattelse er af søgeintentionen for et søgeord. Det gør du ved at kigge på hvad Google viser i toppen, som resultater på søgninger.

Er det produkter, landingssider for kategorier, eller informationer omkring søgningen? Vil du vises på denne søgning så højt som muligt, så skal det være den slags indhold der vises i toppen du laver.

Vis det dine besøgende leder efter først

Før i tiden skulle der være en indledende tekst og gerne noget information i toppen af produkt og kategorisider, for at få en bedre placeringer. Nu er det langt bedre at sørge for at det første på kategorisider, er produkter og muligheden for at klikke på produkter og købe.

Derfor skal tekst rykkes i bunden under produkterne søgningen handler om.

Godt indhold på kategorisider

Når det kommer til kategorisider, er det vigtigt at dække alle kundernes ønsker for brede søgninger.

Det bedste eksempel vi kan give, er det som billigvvs.dk gør på deres landingsside for toilet. Fordi at en søgning som “toilet” er uhyre bredt, så får du mest ud af at give dine kunder flere muligheder.

Produkter skal selvfølgelig altid være først, det er det vi har en webshop for, at sælge varer. Det er også det kunderne leder efter.

Men herefter handler det om at bruge E-E-A-T og vise Google at man er ekspert og at ens webshop er mere relevant at vise, end alle de andre, der har en webshop, der sælger præcis de samme varer som os.

Det gør man ved at skabe en fuldendt kunderejse for kategorien, på hjemmesiden og samle den på kategorisiden.

Anbefaling til indhold på kategorisider:

  • Schema FAQ der besvarer ofte stillede spørgsmål
  • Videoer fra YouTube, med undertekster, der informerer om kategorien
  • Dyb SEO tekst, der viser at du ved alt om kategorien, gerne med unik viden og tilgange til emnet, der er set med udgangspunkt i din webshops formål.
  • Links til eventuelle direkte relevante, artikler, blogs eller anden indhold
  • Links til tilbehør eller relaterende varer til kategorien
  • Links til sortering af kategorien under mærker, hvis der er populære mærker
Brug flot layout til dine links

På kategorisider kan det hurtigt blive kedeligt, hvis alt bare er tekst med links. Lav derfor grafiske elementer til dine links.

Lav et grafiks layout med links til blogs. Lav ofte stillede spørgsmål i fold-ud menuer. Indsæt billeder og videoer mellem tekst, så dine besøgende ikke bliver mødt af “wall of text” som vi kalder det.

Vi har f.eks. en stylet blogsortering under vores blogindlæg, som du vil se i bunden af denne blog også.

Mobiloptimering (responsiv hjemmeside)

Webshops er hjemmesidetypen med højst mobil trafik. Helt op til over 80%, som du kan læse i vores blog om mobiloptimering.

Du skal derfor altid optimere din webshop imod mobil. Det er også mobilversionen Google vurderer din hjemmesides hastighed ud fra.

Sørg for at mobil versionen er mindre detaljeret en PC udgaven og sørg for at den er endnu mere optimeret imod brugerrejsen og lettere at navigere på.

Det er ikke nok med mobil versionen, sørg også for at webshoppen er optimeret til alle tablets, uanset opløsning.

Tydelig og nem brugerrejse

Brugerrejsen tales der meget om i SEO, med god grund. Forskellen imellem en webshop der er optimeret, til at gøre det let og ligetil at købe og en med enkelte fejl er ofte over 10% i tabte konverteringer.

Noget så simpelt, som at en boks ikke virker ordentligt i kurven eller en linje tekst ikke kan læses i check-out eller at der er mange kasser eller sider der skal gås igennem, kan betyde at dine kunder ikke gennemfører købet.

Tilbyd mange muligheder ved checkout

Sørg for at kunden har tilstrækkelige valgmuligheder ved fragt og betalingsmetoder.

Hjemmesider hvor der både kan vælges fragt fra flere firmaer og hvor der kan vælges kortbetaling, finansiering og mobilepay, viser langt større sandsynlighed for konvertering end sider der kun har enkelte muligheder.

Del ud af din virksomheds viden

Hvorfor skal Google vise din hjemmeside, i stedet for en anden hjemmeside, med det samme produkt? Med mindre dit produkt er billigere?

Det er faktisk det Google arbejder mest med. De har opsat flere systemer, der skal vurdere brugeres søgeformål og hjemmesiders relevans.

At imødekomme disse systemers krav og vurderinger, gør at der er langt større chance for at dine produkter og sider, vil blive vist højt, når folk søger.

Hvis du har læst nogle af de andre blogs vi linker til, især E-E-A-T og den om søgeformål lige over, så har du forhåbentlig fået en bedre forståelse hvorfor de største hjemmesider opbygger et dybt udvalg af indhold.

Det handler alt sammen om, at få Google til at vurdere at din hjemmeside, er et sikkert valg at vise til dine kunder, også selvom den ikke er helt sikker på hvad de søger.

Hvis du er ekspert på et emne og viser det, ved at dele gavmildt ud af dit emne. Så er det mere sandsynligt at du kan hjælpe kunden med sikkerhed.

Google har et primært formål

Det er Googles første formål at hjælpe søgeren med at få svar på sit spørgsmål eller hjælp, så hurtigt som muligt. 

Det er sådan de tjener deres penge og sikrer sig at de er den mest brugte søgemaskine, nemhed og præcise resultater.

Det skal være dit udgangspunkt i alt du laver. Hvordan kan jeg hjælpe Google med at hjælpe deres søgere, vores fælles kunder.

Derfor belønner Google, de sider der hjælper søgeren igennem hele købet, før, under og efter, langt højere end dem der ikke gør. Det er bedst for Googles kunder.

I sidste ende er det dem der søger på Google der tjener Google penge, ikke dem der annoncerer.

Kvote fra Larry Page CEO for Google

Hastighedsoptimering

Hastighedsoptimering er enormt vigtig for en webshop. Det kan være det eneste der gør at Google vælger en webshop over en anden.

Webshops er fyldt med billeder og en masse HTML kasser, der udgør layout og giver funktioner.

Derfor er det vigtigt at lave billedoptimering, at styre cache og at komprimere CSS og JavaScript kode så effektivt som muligt.

Få løbende optimeret din hjemmeside imod fart og lev op til Googles Core Web Vitals. Skalér og få nye udgaver af din hjemmeside, i takt med at den vokser.

De fleste store webshops er ikke på den samme webshop version, de var på for bare 5 år siden. Det er fordi at kravene hele tiden ændres til hjemmesider, design tendenser skifter og forbrugernes forventninger til tidsforbrug, bliver kortere og kortere fra år til år.

Produktanmeldelser

Gør det muligt for dine kunder at produktanmelde. Google foretrækker at vise produkter, hvor besøgende kan få feedback fra tidligere købere.

Kunder bruger meget anmeldelser, Google ved at søgere ser på dem inden de foretager et køb, derfor giver de også en fordel på placeringerne.

Det samme med blogindlæg hvor det er muligt for folk at komme med kommentarer. Endnu bedre hvor de kan stille spørgsmål og hvor din virksomhed svarer.

404 sider

Det er umuligt for en webshop at der ikke opstår 404 sider. Produkter bliver udsolgt og der kommer et punkt hvor du ikke kan have 10 sider, kun med udgåede varer. De skal slettes.

Det er fint at have udsolgte produkter på siden i noget tid, de kan stadig tage trafik ind, men de vises ikke af Google igennem Google Ads og opstår der for mange udsolgte varer er det også negativt.

Når du sletter, skal du slette rigtigt. Det er naturligt at sider forsvinder på en webshop, det ved Google godt og over tid glemmer Google dem også, men endnu bedre er det, at lave et redirect, når du sletter en produkt side.

Lav aldrig en masse redirects til forsiden. 

Sørg for at redirect er så relevant som muligt, redirect derfor til et produkt der erstatter 1 til 1, det produkt du redirecter fra eller redirect til den primære kategoriside, som produktet lå på.

Har du brug for hjælp til din webshop?

Vi kan både udføre support, lave en ny hjemmeside med webshop eller hjælpe dig med SEO. Vi har mange års erfaring inden for hjemmesider og står altid klar til en indledende snak og besvarer da også gerne et enkelt hurtigt spørgsmål hvis det er. Eller kommer med et tilbud på en opgave, tøv ikke med at kontakte os.

Du er velkommen til at læse mere i nogle af vores andre blogindlæg

Del dette:

Mere fra:

  • ChatGPT og AI i markedsføring

    Sådan bruger du GPT’s i din markedsføring

    Af: Jannick Jensen • 23/11/2023
    I en verden, hvor digital markedsføring bliver mere kompleks og konkurrencepræget, introducerer og fortæller vi om vores GPT: Wuo SEO og content rådgiver – en…
  • hvorfor blog

    Hvorfor har mange virksomheders hjemmesider blogs?

    Af: Jannick Jensen • 30/10/2023
    Du lægger måske ikke mærke til det, men mange hjemmesider har en blog og ofte lander du på faktisk på en blogside, når du søger…
  • Flytning af webshop, hvordan gør vi

    Flytning af webshop, hvordan gør vi?

    Af: John Nielsen • 27/10/2023
    Er nuværende webshop-system begrænset, ønskes nye funktioner eller er tiden bare løbet fra systemet, så er det nærliggende at kigge sig om efter et nyt…