En del af:

Hvad er http og https?

Http & https er i bund og grund det, der søger for, at data kan sendes imellem din PC eller anden enhed, og den hjemmeside…


Webto Avatar

Af:
Webto

Læsetid: 3 minutter


Http & https er i bund og grund det, der søger for, at data kan sendes imellem din PC eller anden enhed, og den hjemmeside du gerne vil besøge. De er det, der hedder en protokol, altså fremgangsmetoden for, hvordan du sender og modtager data til en hjemmeside, og hvordan den sender til dig og modtager fra dig. Forskellen imellem http og https er, at kommunikationen er krypteret. S’et i https står faktisk for “secure”.

Hvad betyder http & https?

Http betyder HyperText Transfer Protocol. Altså beskrives det som en protokol, der udføres, når der udveksles data. Imens at https betyder HyperText Transfer Protocol Secure, der fortæller, at forbindelsen er sikker.

Hvad er forskellen på http og https?

Forskellen er, at når http udveksler data, så holder den en meget kort pause, hver gang den sender data for et enkelt element. Det er her, der åbner sig en mulighed for, at nogle kan kigge med i det, der hedder man-in-the-middle angreb. Disse angreb betyder, at en hacker med meget basisk viden om hacking kan sidde og følge med i kommunikationen på en http forbindelse. Med https er der installeret det, der hedder en SSL kryptering. Det betyder, at der ikke er nogle pauser i udvekslingen af data, og den krypteres. Derfor er forbindelsen mere sikker.

Det handler om at beskytte det i udveksler

http og https sender som sagt data imellem dig og en hjemmeside. Det bliver også kaldet kommunikation – altså kommunikationen imellem dig og hjemmesiden. Når hjemmesiden skal vise dig noget tekst, et billede, et logo eller en knap, så sendes dette som data til dig, og når du f.eks. trykker på en knap eller et link, sender du data til hjemmesiden. Samtidig sender du hver gang oplysninger om din IP adresse og andre oplysninger om den enhed, du besøger hjemmesiden fra. Det samme gør du, når du skriver dit navn og kort oplysninger, adresse osv. ind på hjemmesiden.

Gør https en side sikker?

https og et SSL certifikat gør forbindelsen, når der kommunikeres imellem bruger og hjemmeside, mere sikker. Det gør ikke hjemmesiden i sig selv “sikker”, og hvis en hacker specifikt vil målrette en hjemmeside og kommunikationen på den, ville det være svært at holde vedkommende ude. Men 99 % af alle hacker angreb på nettet benytter sig af det, der hedder bots. Et program der er lavet til automatisk at forsøge at finde huller i hjemmesider med henblik på at hacke nemme ofre. Disse bliver blandt andet bekæmpet med https og SSL kryptering.

Hjælper https på rangeringen på Google?

Siden 2014 har https haft positiv indflydelse på dine placeringer på Google.

Hvordan får man https?

Et SSL certifikat er det, der skal til for at få en https kryptering. Det får du igennem dem, der har din hosting og din server. Ofte kommer en server med et basis SSL certifikat. For en bedre vurdering af Google, og bedre sikkerhed, kan der ofte tilkøbes et virksomheds SSL, der er endnu mere sikkert. Herefter skal du omdirigere sider, der er http til https. Dette kan gøres igennem ht access.

Er https gratis?

Som standard er en basis version af SSL kryptering med i dit køb af hosting på en server. Det koster dog et månedligt abonnement, hvis du vil opgradere til en virksomheds SSL, der er af højere kvalitet og vurderes bedre af Google.

Kan du ikke få nok? – Så kan du læse mere i vores Guide til WordPress

Del dette:

Mere fra:

  • ChatGPT og AI i markedsføring

    Sådan bruger du GPT’s i din markedsføring

    Af: Webto • 23/11/2023
    I en verden, hvor digital markedsføring bliver mere kompleks og konkurrencepræget, introducerer og fortæller vi om vores GPT: Wuo SEO og content rådgiver – en…
  • hvorfor blog

    Hvorfor har mange virksomheders hjemmesider blogs?

    Af: Webto • 30/10/2023
    Du lægger måske ikke mærke til det, men mange hjemmesider har en blog og ofte lander du på faktisk på en blogside, når du søger…
  • Flytning af webshop, hvordan gør vi

    Flytning af webshop, hvordan gør vi?

    Af: Webto • 27/10/2023
    Er nuværende webshop-system begrænset, ønskes nye funktioner eller er tiden bare løbet fra systemet, så er det nærliggende at kigge sig om efter et nyt…