En del af:

SEO-optimering i WordPress – Sådan gør du – Del 1

Du har lavet din hjemmeside eller fået den lavet af andre og nu er du klar til at indtage Google og få nogle gode placeringer,…


Læsetid: 20 minutter


Du har lavet din hjemmeside eller fået den lavet af andre og nu er du klar til at indtage Google og få nogle gode placeringer, der kan trække trafik og skabe konverteringer… Men hvordan gør du? Læs med her, imens vi trin for trin går igennem hvordan du starter din SEO-indsats på din WordPress hjemmeside og giver dig nogle fifs og tricks, til at gøre ting som de fleste ikke benytter sig af.

Erfaren i det basiske allerede? Læs del 2 her.

Key takeways:

  • Download et SEO-plugin – Vi anbefaler Yoast SEO til nybegynderen og Rank Math til erfarende
  • Opsæt sitemap til din Google Search Console
  • Optimer dine title tags og meta description
  • Søgeordsoptimer dine sider
  • Gå mere i dybden med en søgeordsanalyse
  • Skab værdi i dit content for søgerne
  • Lav massere af indhold du mener er relevant for din branche
  • Brug linkbuilding
  • Brug videoer

 

Hvad er SEO-Optimering?

SEO-optimering er en måde at tilrettelægge dit indhold efter søgemaskiner, her især Google, som er langt den største søgemaskine i verden.

Dette gøres ved at kigge på alle forhold ved din hjemmeside, den tekniske SEO og din on-page indsats, altså det arbejde du laver direkte på din tekst, også kaldet den organiske SEO.

Hvordan kommer jeg i gang med SEO på min WordPress hjemmeside?

I denne artikel vil vi hurtigt se på den tekniske SEO og fokusere mere på hvordan du selv yder en on-page indsats på din hjemmeside.

Du kan med fordel læse vores artikel om teknisk SEO igennem linket over, hvor vi kommer ind på de meget vigtige emner Core Web Vitals og Responsivt design. Vi anbefaler dog at starte med denne artikel og del 2, for så at gå til teknisk SEO.

Trin 1: Hent et SEO-plugin igennem WordPress

Personligt anbefaler vi Yoast SEO til begynderen og Rank Math til den erfarende inden for SEO. Yoast SEO er et værktøj der udfører de funktioner vi ønsker at benytte os af, til at styre de informationer vi sender om vores sider til Google. Imens at Rank Math har langt flere af de tekniske funktioner og styringer, i gratis versionen, vi gerne vil bruge.

Hvad er Yoast SEO?

Yoast SEO er et plugin lavet til at opfylde mange af de behov der gør sig gældende i din SEO-indsats på din WordPress hjemmeside.

Via værktøjet kan du bestemme dine titeltags og meta descriptions, få opsat et XML-sitemap der fortæller om din hjemmesides opsætning til Google, holder styr på dine bread crumbs og meget mere.

Robot.txt

Yoast SEO opsætter også en Robot.txt som hjælper dig med at bestemme hvilke sider der skal indekseres af Google og hvilke den skal overse når Googles robot crawler din hjemmeside.

Noindex

Det er en god ide at slå følgende sider fra indexering: Successider for kontaktformular, sider der indeholder PDF’er i visning, sider du ikke ønsker Google viser i sine søgninger (og som ikke giver søgeren nogen specifik værdi), siden for din indkøbskurv (hvis du har sådan en). Det gør du ved at sætte siderne til NoIndex igennem dit SEO værktøj.

Du kan læse om andre funktionelle WordPress plugins vi anbefaler og hvordan man installerer plugins her.

Trin 2: Opsæt sitemap for din side

Når Google først besøger din hjemmeside, så gør robotten et stort stykke arbejde, for at finde frem til strukturen bag din hjemmeside.

Hvad hører til hvad, og hvilke undersider er forbundet i sidetræet. Det er bare lettere for dig selv og for Google, hvis du hjælper Google, til at forstå sammenhængen på din hjemmeside ved at lave et sitemap.

Du kan følge vores guide til at lave sitemap i starten af denne artikel. Du kan herefter sætte din sitemap i Google Search Console, for at fortælle Google strukturen af din hjemmeside. Dette hjælper Google til at forstå hvordan du ønsker at din side er sat sammen.

Trin 3: Titletags og meta description

I dette step antager vi at Rank Math eller YoastSEO tilgængelig på alle dine WordPress sider, fordi du har installeret plugin’et. Når du trykker på rediger sider, så ligger denne menu nu på back-end af hver af dine sider.

Her ser du et udklip af hvad vi har gjort for en af vores egne sider. Du har 4 tabs i toppen. Vi holder os til at snakke om tab 1-2 i denne guide. Hvis vi starter lidt omvendt med læsbarheds tab’en.

Læsbarhed

Læsbarheds tab’en er en vurdering af hvor let teksten er at læse. F.eks. at dele teksten op i bider der er lette at læse og ikke at bruge for lange komplicerede ord.

Rank Maths procentvurdering og YoastSEO trafiklys 

Yoast SEO anmelder værdien af dit arbejde med et lyssignalssystem i rød-gul-grønne farver. Det er vigtigt at huske at Yoast ikke er helt god til at arbejde med dansk. Rank Math bruger en % på mellem 1-100, der vurderer hvor godt der er arbejdet med siden, den bliver også rød,gul,orange og grøn, for at vise hvor god en indsats er.

Generelt set, så er farveindikationen en super god guide til om du har styr på dit SEO på den konkrete side, men lad være med at blive forblændet. Grøn betyder ikke alt og du kan sagtens have en rigtig god side, med en gul vurdering, der alligevel kommer i top 3 placeringer.

SEO tab’en er et sammendrag af det søgeord du har udfyldt som din fokus-søgeordsfrase, dette er det emne din side handler om. Det er mest effektivt at dele dine sider op i de enkelte emner af tæt relaterede søgeord, med et primært søgeord.

Altså: du vil gerne ramme “Bedste plæneklipper” som det der er det primære formål. Dette er godt nok en søgning på produkter, men fordi der også er tilføjet bedste, vil Google vurdere det både er en produktsøgning og en informationssøgning, det vil derfor være bedst at dit content er en guide, der indeholder produktforslag.

Du har også plæneklippere med batterier, men vurderer ikke at der er nok til at lave en helt separat side kun for dem, så her kan det være en fordel at inkludere dem i guiden, som en sektion for sig selv. Faktisk vil vi anbefale at gøre det alligevel og så linke til den fulde guide for plæneklippere med batterier, fra den overordnede guide om plæneklippere, da det giver optimal værdi.

Tilbage til SEO tab’en: SEO vurderer så hvor du bruger ordet i felterne SEO titel, i URL, i meta description og på hjemmesiden. Samlet bliver dette udregnet til en vurdering. Begge SEO plugins kommer med tips i bunden af menuen, til hvad du kan gøre for at forbedre scoren.

Her vil vi igen sige at alt ikke skal gøres og at det ikke er en 1/1 vurdering af hvor god en side er. Så optimér det der giver mening, men indholdets relevans for søgeordet, er langt mere vigtigt og det kan de her værktøjer stadig ikke helt vurdere ordentligt.

Yoast SEO Menu

Læsbarheds tab’en er Yoast SEO’s vurdering af hvor let teksten er at læse. F.eks. at dele teksten op i bider der er lette at læse og ikke at bruge for lange komplicerede ord.

Yoast SEO anmelder værdien af dit arbejde med et lyssignalssystem i rød-gul-grønne farver. Det er vigtigt at huske at Yoast ikke er helt god til at arbejde med dansk.

Så nogle gange får du en gul smiley i SEO, fordi Yoast ikke helt kan læse ordentligt igennem teksten på din side. Men generelt set, så er farveindikationen en super god guide til om du har styr på dit SEO på den konkrete side.

SEO tab’en er et sammendrag af det søgeord du har udfyldt som din fokus-søgeordsfrase, dette er det emne din side handler om. Det er mest effektivt at dele dine sider op i de enkelte emner. SEO vurderer så hvor du bruger ordet i de næste felter og på hjemmesiden og kommer med tips i bunden af menuen, til hvad du burde gøre.

Hvad gør du i de forskellige felter?

SEO-titel: Dette hedder på engelsk: “title tag”

Dette er den blå tekst du ser på Google øverst på hvert resultat. Her anbefaler vi den struktur du ser her, men tag endelig inspiration fra dine konkurrenter i toppen:

Sidens titel – Et relevant ekstra søgeterm eller en sælgende frase – Dit virksomhedsnavn (Virksomhedsnavn fjernes ofte nu af Google selv, i titel tag og derfor vil vi faktisk anbefale at bruge pladsen på noget mere relevant, hjemmesidens brand vises alligevel i resultatet.)

Eksempel: Bedste plæneklippere, robotplæneklippere og med batteri i 2024

Det anbefales max at bruge 60 tegn, du kan bruge Meta Lenght Checker til at planlægge forud før du udfylder det. At gøre det korrekt efter Googles krav, mindsker sandsynligheden for at Google selv ændrer det til noget andet, for hvis Google vurderer noget andet er bedre at skrive, så kan den godt finde på bare at ændre det.

Det bliver vist direkte i pluginnet hvordan det vil se ud på Google, når du ændrer, og vil vise dig hvis din tekst bliver for lang. Lad som udgangspunkt være med at lave teksten så lang at det hele ikke kan læses.

Korttitel: Dette hedder på engelsk: “slug” og refererer til den sidste del i URL for siden

Dette er hvad der står for enden af linket. Sørg for at dette ikke er for langt, helst max 3-4 ord, men rigtig gerne det ønskede søge ord. Hvis du f.eks. vil skrive en guide til god the, for at ramme søgeordet “god the”, så kan du lave korttitlen til /guide-til-god-the eller /god-the.

Der skal være – imellem alle ord, ellers virker en URL ikke. Alle nye sider laver selv en URL på hele titlen automatisk, hvis du ikke laver en manuelt. Derfor kan du risikere at have et enormt langt link, der ikke er optimalt i Google f.eks.: www. thesaelgeren.dk/guide-til-god-the-og-the-mærker-i-2024-med-produktforslag. Det vil du helst gerne undgå. Der gives feedback med en streg der bliver rød i det SEO plugin, hvis det vurderes at et URL bliver for langt.

Denne korttitel for siden i billedet er Wuo.dk/bestil-hjemmeside.

Metabeskrivelse: Dette hedder på engelsk: “metadescription”

Her skriver du en informerende tekst der får kunden til at ville klikke ind. Du kan gå lidt mere i detaljer her om hvad siden handler om.

Du må max bruge 160 tegnsætninger her, det er en god ide at bruge mere end 100 og udnytte den ekstra plads til at sælge ideen om at skulle klikke.

Hvordan måler jeg på min SEO-indsats?

Du er nu startet med at tage stilling til og bestemme hvad dine sider viser på Google… Men hvordan måler du på din performance?

Google Analytics og SEO

Først og fremmest kan du se udviklingen af trafik med Google Analytics og Google Search Console under performance. Med Analytics vil du kunne se en positiv udvikling i sessioner og det skulle naturligt betyde at du vil se flere konverteringer.

Gratis SEO værktøjer

Der findes gratis SEO-værktøjer som kan give dig en måling af din SEO-indsats. Det er tit gratis versioner af købeversionerne, som kræver at du laver en profil og deres mål vil altid være at få dig til at købe værktøjet og adgang til den data du har bedt om.

Title tag og metadescription på Google

Dog vil du nok få det bedste indblik igennem programmer der koster min. 3.000 kr. om året. Du kan i starten godt klare dig uden, men hvis du vil kæmpe dig op og være imellem de førende i din branche, så kommer du ikke uden om en intens SEO-indsats og en Omnichannel strategi hvor dit content stemmer over ens med din betalte indsats. Kun på den måde får du mest ud af din tid og dine penge.

SEO som en del af omnichannel strategi

Med Omnichannel mener vi at du måler din SEO-indsats på tværs af flere platforme, og måler trafik fra flere steder end bare Google og inkluderer den som en af dine indsatser og skaber synergi med alle de andre kanaler.

Det er her fordelene ligger i at have et webbureau til stå for hjemmesidens SEO-indsats. “Vi” som bureauer er ikke en 100% løsning, men vi er gode at have at sparre med og bruge til at få et andet syn.

Fra en virksomhed, hvis arbejde 100% drejer sig om at forbedrer og skabe gode resultater, på tværs af mange brancher og som bruger arbejdstimer, på at holde sig up to date på Googles udvikling og nyeste opdateringer og egenskaber.

Webbureauer og SEO

Webbureau har erhvervet adgang til flere betalingsprogrammer. Personligt har vi et skræddersyet program til SEO og premium-udgaver af WordPress plugins der hastighedsoptimerer, så som cache og billedoptimering, når vi laver hjemmesider.

Vi kan se hvor din trafik kommer fra, hvor ubenyttet potentiale ligger og hvor bredt et emne egentlig er i søgninger på Google, derfor kan vi skræddersy dit content og lave en solid content plan. Det er forskellen imellem at eksistere og konkurrere i en branche.

Samtidig har vi muligheden for at tilbyde individuelle specialister i forskellige grene af markedsføring, når det bliver tid til at flytte strategien til omnichannel-strategi.

Trin 4: Søgeordsoptimering på din hjemmeside

Det er meget vigtigt at du sørger for at Google finder din side relevant. Det gør du f.eks. ved at sørge for at indholdet på dine forskellige undersider stemmer overens med sidens titel. Det er vigtigt at du er klar over hvordan Google vurderer søgeres søgeintention, hvordan Googles rangeringssystemer virker og hvad der skal til for at stige i placeringerne.

For mest optimal rangering af Google, kan du med fordel sørge for at hver side dækker et bestemt emne af dine ydelser og lever op til E-E-A-T. Så du rangerer stærkest muligt på en række af emner hvor du er eksperten.

Hav ordet eller ord der relaterer tæt i dine overskrifter og svar på så mange spørgsmål du kan forestille dig at folk stiller til dit produkt/service. Vær åben omkring spørgsmål til din service og dine priser. Google er glad for åbenhed og belønner dig for at give dine besøgende information og værdi.

Er du i tvivl om hvilke søgeord der søges på, på Google?

Det har vi et gratis værktøj til vi stærkt kan anbefale, men vi vil altid sige at et betalt SEO værktøj er bedre og langt mere pålideligt. Med pluginet til Google Chrome, Keyword Surfer, kan du gratis, se direkte i Google hvor mange søgninger der er på et bestemt søgeord og få forslag til andre søgetermer der relaterer sig til dette.

Trin 5: Søgeordsanalyse

På forrige trin har du fået en idé af hvad der kan være relevant. Men husk også at få sikret, konkrete svar.

Derudover kan du bruge answerthepublic til at få svar på hvad folk søger på i “HV” spørgsmål, her får du forslag til hvad du bør skrive artikler om. Answerthepublic har danske resultater, så du får retvisende resultater for hvad folk søger på.

OBS: Dette er delvist begrænset af at du skal købe et SEO-analyse værktøj for det fulde indblik.

Hvordan laver jeg en gratis Søgeordsanalyse?

Det nemmeste er at spørge Google og dine konkurrenter.

Ved at søge på konkurrentens indsats: Du skriver Site:konkurrentens domæne (eksempel: Site:Silvan.dk) så får du et fuldt indblik i, hvilke sider dine konkurrenter har og kan se hvad de gør.

Det er ikke en skam at tage inspiration, kun at kopiere, og der er ingen virksomhed som har monopol på information, der ikke handler specifikt om deres firma. Du kan frit dække de samme emner som dine konkurrenter, bare du bruger dine egne ord.

Der er masser af andre sider der snakker om SEO optimering, vi siger mange ting som andre sider også har sagt, men dette er vores bud på emnerne, i vores sprog og det er helt fair og fint.

Trin 6: Problemløsning

Her kommer der et emne med masser af godt kød på, i forhold til at komme højere op i Google. Googles første eksistensgrundlag er at besvare søgendes spørgsmål så hurtigt som muligt.

Folk bruger Google til at få svar på emner omkring dine kerneydelser og derfor belønner Google hjemmesider der besvarer folks spørgsmål.

Også de spørgsmål man har, inden man er klar til at købe et produkt eller en ydelse, men bare søger svar på spørgsmål, giver god værdi. F.eks.: “Min vandhane klukker”, “ideer til konfirmationsgaver eller “dunkelyd når jeg drejer i bilen” at svare på disse giver trafik til hjemmesiden. Dette kaldes i SEO også populært for symptomsøgninger.

Denne artikel er et godt eksempel. Du er højst sandsynligt havnet her, fordi Google vurderer at vi kan hjælpe dig med din SEO, det er vi glade for! Men det er ikke kun på grund af denne artikel vi ligger på den plads vi gør (SEO er et emne med høj konkurrence og mange om placeringerne).

Det er også på grund af de mange artikler vi har lavet om SEO, om andre emner inden for IT og fra artikler der giver løsningen på problemer.

Problemløsning på din hjemmeside

Det samme skal din hjemmeside. Lad os sige at du har en anlægsgartner virksomhed og en af dine landingssider er om træfældning. Så bør du formulere og besvare alle hovedspørgsmål for træfældning på den side.

Her kan du øge på din hjemmesides ekspertise og relevans (nævnt i E-E-A-T lidt længere oppe), ved at besvare hvilke motorsave der er den bedste, Hvilke stiger man har behov for, hvordan man smører sin motorsav eller hvordan man graver en trærod fri og fjerner den osv.

Disse informationer er bedst at have som indlæg, på en side med blogs/artikler, som beskriver disse emner, hvor du laver intern linkbuilding imellem siderne. Så har du størst chance for at ligge højt på begge emner samtidig og du vil blive mere relevant for det overordnede emne: træfældning.

Det gør du fordi at du med de andre sider om forskellige emner, har vist at du er ekspert på emnet og at Google kan vise folk ind på din side, med god samvittighed om at du kan hjælpe dem.

Nu flere spørgsmål du kan besvare, nu bedre. Hvis du kan gøre dig til ekspert på området og skaber autoriteten som den ledende inden for viden om dit emne, så kvitterer Google med en højere tillid og sætter dig højere på Google.

Trin 6: Linkbuilding

Linkbuilding er essentielt for væksten af en hjemmeside, der er to slags link typer at have fokus på: Intern og ekstern linbuilding.

Intern linkbuilding

Intern linkbuilding handler om brugerrejsen og hvordan kunderne kommer rundt på din hjemmeside.

Du har sikkert lagt mærke til de forskellige links der findes her i artiklen. Det har to formål: 

Links mellem forskellige undersider, fortæller Google hvilke sider der hænger sammen. På den måde forstår Google hvilke sider der er vigtigst, da der bør være flest links til, samt hvilken brugerrejse, der er naturlig rundt på siden fra den side de lander på. Link derfor ikke til content der ikke er relevant for det du skriver, link til en side hvor der konverteres fra og link ikke for meget ud fra den side, så den bliver set som en hovedside. Det er også bedst at dine konverterende sider, ligger i øverste lag af top menuen på siderne.

Via denne metode, hvor du linker og viser ekspertise i undersider, så som blogs, som linker til dine konverteringssider, laver du ”siloer” af information, som skaber en bedre struktur for Google og en forståelse af kunderejsen, samt hvilke sider der er vigtigst for emner.

Når du har gjort dette effektivt, forstår Google at du er ekspert på et emne og vil vise dine konverterende sider, når folk søger bredt, på de produkter eller services du yder. Fordi de er mere sikre på at de kan vise din konverterende side, når de ikke forstår kundens intentioner.

På denne måde er der større sandsynlighed, for at et værksteds dækcenter, vises på “dækskifte til vintersæson nye dæk”, eller hvad en enkelt forbruger kunne finde på at skrive, på langt flere søgninger. Hvis de har lavet artikler om vinterkørsel og dækskifte om vinteren, der linker til dækcentrets landingsside, som så bør være optimeret imod at få folk til at bestille en tid (at konvertere).

Googles forståelse af søgninger i slutningen af 2024 og starten af 2025, er meget orienteret imod at vise den mest sandsynlige side, en søger leder efter, men hvor Google stadig har taget stilling til hele hjemmesidens indhold.

Altså kan det godt være at en artikel er det primære man har lavet for søgeordet. “Dækskifte vinter”, men fordi at Google forstår at kunden søger et dækcenter og ved at din hjemmeside har fortalt en masse om sin ekspertise inden for vinterdæk og andet omkring vinter kørsel. Så viser Google nu oftere dit dækcenters sider, hvor man booker tider, end de artikler du har lavet om servicen. Hvis du har lavet effektiv intern link building, hvilket også resulterer i langt flere konverteringer.

Det skyldes blandt andet at folk er blevet langt mere utålmodige når de søger, fordi de er vant til gode resultater og stoler på Googles evne til at vurdere hvad den bedste side er. De fleste besøgende går faktisk ikke dybt på dine landingssider, derfor skal de rigtig hurtigt mødes af muligheden for at konvertere. Samt de får der undersøger dybere, bør have mulighed for dette og af og til, på vej ned af siden, have mulighed for at beslutte at nu vil de konvertere og ikke læse videre.

Linkbuilding og kunderejsen

Kunderejsen er den anden grund til at intern link building er essentielt. Det sørger for at dine brugere kan komme rundt, i en rejse der giver mening og holder sig til emnet.

På slutningen af kunderejsen, lige så vel som undervejs, så handler det om at få dine besøgende til at lave den handling du ønsker, i form af en konvertering (at de køber noget, booker en aftale eller udfylder kontaktoplysninger) af en eller anden art.

Lav det som kaldes CTA “Call To Action” på alle dine undersider, så du er dækket ind gennem hele kunderejsen, således at ligegyldigt hvor kunden befinder sig i siloen, så kan de konvertere.

Ekstern linkbuilding

Ekstern linkbuilding handler om links du får udefra, fra andre sider, her kan du læse om DoFollow.

Eksterne links er en blåstempling af din side, så at sige. Et link fra en anden side, er et signal for Google at en af dine sider er relevant for dem. I langt mindre grad i dag er din forside relevant, så forsøg at få så mange links til dine undersider som muligt også.

Nu mere relevant din side er for emnet, for det indhold de skriver på en anden hjemmeside, nu bedre er Googles opfattelse af linket.

Nu højere trust, en side der linker til dig har, nu bedre bliver din trust score med Google. Især hjemmesider som aviser som Berlingske og Bolius er gode hjemmesider at få et link fra. Da hjemmesider der ikke sælger, men har et kæmpe bagkatalog af nyheder og artikler, har en høj trust score på Google. Så vil du gerne omtales af dem.

Du kan bruge ahrefs domain rating tool, til at se den mest præcise vurdering af Googles domain trust til din hjemmeside.

Sigt efter at ligge over 20 i starten, for et rigtig godt standpunkt, men frygt ikke, det tager lang tid at nå 20. Arbejd med det, men først når du har styr på resten af din SEO.

Ekstern linkbuilding strategi

Du kan også søge efter at få links fra dine leverandører og eventuelt kunder. Samt at linke fra dine sociale medier. Du kan gå ind på forskellige forummer og linke tilbage til din side, imens at du svarer på spørgsmål der handler om dine fag.

Humlen ligger i, at din hjemmeside ikke må “stå alene” fordi så mister du trust af Google. Prøv i stedet at skabe et netværk af links så Google ved at du “hører sammen” med en eller flere grupper af virksomheder eller personer.

Trin 7: Videoer

Video, video… VIDEO! Den kører nat og… Den er god nok, video er populært, også på Google.

Google ønsker at løse problemer og hvis du kan lave videoer der gør dette, så kan du komme i toppen af Google. Google foretrækker videoer over tekst, fordi videoer kræver mindre opmærksomhed end tekst.

Samtidig placerer Google video løsninger højt på første side under betalte annoncer, netop fordi videomateriale er så populært.

OBS: Det er vigtigt at skrive undertekster på videoerne, så folk kan se dem i bus og tog og følge med via teksten, uden et behov for lyd. Det hjælper også Google med at forstå videoens indhold.

Videoresultater Google

Relevante emner vi ikke kommer ind på i denne artikel, der hjælper din SEO: 

Vil du have professionel hjælp til din WordPress SEO?

Er denne guide for overvældende? Eller har du bare ikke tiden til også at skulle dykke dybt i SEO på din hjemmeside? Så står vi klar til at hjælpe. Du kan også involvere os som sparringspartner.

Vi har eksperter i alle aspekter af hjemmesider og står gerne klar til at assistere i at løfte eller vedligeholde din WordPress Hjemmeside. Kontakt os gerne, for en snak og lad os finde ud af om vi kan hjælpe dig og med hvad.

Det var del 1 inden for SEO på WordPress, i del 2 kommer vi mere ind på de komplicerede emner og nogle af de ting som de færreste gør. Du kan læse med, ved at klikker herunder.
Læs del 2 her

Du er velkommen til at læse mere i nogle af vores andre blogindlæg

Del dette:

Mere fra:

  • Dronekamera og controller

    Dronelov – Regler for erhvervsmæssig brug af droner

    Af: Christian Rask • 05/12/2024
    Når droner bruges erhvervsmæssigt, er der omfattende lovgivning, der regulerer flyvningens sikkerhed, privatliv og ansvar. I Danmark følger reglerne EU’s droneforordning, hvilket betyder, at de…
  • Drone billede af GS-beklædnings butiksfront

    Forskellen på en almindelig drone og en FPV-drone 

    Af: Christian Rask • 04/12/2024
    Droneoptagelser bliver mere og mere populære blandt virksomheder, fordi dronevideoer giver en anderledes oplevelse af virksomheden og en mulighed for at præsentere sin virksomhed på…
  • ChatGPT og AI i markedsføring

    Sådan bruger du GPT’s i din markedsføring

    Af: Jannick Jensen • 23/11/2023
    I en verden, hvor digital markedsføring bliver mere kompleks og konkurrencepræget, introducerer og fortæller vi om vores GPT: Wuo SEO og content rådgiver – en…