En del af:
Vi har Grøn Hosting – Hvad er det?
Med grøn hosting kan du helt passivt bidrage til, at it-branchen reducerer belastningen af miljøet og sikre et bæredygtigt internet og en bæredygtig fremtid.
Når du køber en hjemmeside eller webshop så skal den hostes for, at den kan findes online. Der findes forskellige slags hosting løsninger alt efter, hvor stort trafik behov du har for din hjemmeside, men hosting finder altid sted på en server. Og serveren bruger strøm. Det er her, du har mulighed for at få grøn hosting.
Du kan nemlig vælge at blive hostet på servere, der kører på grøn strøm.
Hvordan fungerer Grøn Hosting?
Dybest set handler det om, at en hjemmeside kræver strøm for at køre. Da hjemmesiden skal være Live 24/7 og 365 dage om året kræver mange hjemmesider rigtig meget strøm om året. Derfor giver det mening, at man hoster disse hjemmesider med grøn og vedvarende energi. På den måde kan man som kunde gøre en forskel for miljøet uden ændre i sin drift.
Kom godt fra start med din grønne omstilling. Hos Webto er vi meget glade for vores samarbejdspartner: Curanet. Vi bruger Curanet til mange ting inden for hosting, da de giver os en meget sikker løsning. Det er f.eks. Cloud Servers og Cloud Ressource Pools, Domæner og DNS-domæner, Mail Hotels, Microsoft 365 løsninger og VPS-servers.
Sikkerheden som vi har med Curanet, består i, at de stiller enormt høje krav til deres egne leverandører – og til, hvordan de opbevarer vores og andres data. Der skal være nødgeneratorer, ekstra køling, ventilation, døgnovervågning og avanceret brandslukningsudstyr til alle serverne. Når du lægger alle disse sikkerhedstiltag sammen, så kræver det altså enorme mængder af strøm.
Derfor er vi meget glade for, at Curanet laver deres webhosting i grønne datacenter, som er 100% baseret på grøn og CO2-neutral energi.
Dvs. hos Webto vil alt strøm, der går til at hoste og vedligeholde din hjemmesides server, være 100% grøn energi. Produceret af blandt andet vandturbiner i Norge.
Hvad er grunden til grøn hosting?
Grunden til at vi, og vores samarbejdspartner Curanet, går op i grøn hosting, er simpelthen, at vi ved, hvor meget strøm hosting egentlig bruger.
De datacentre der hoster din løsning, bruger lige så meget strøm som 400 danske familier: 1.750.000 kWh om året. Den mængde af strøm synes vi ikke, skal forurene miljøet, og derfor går vi op i grøn hosting.
Hvordan får man grøn hosting?
Det handler alt sammen om at kontrollere sine leverandører. Curanet bruger kun certificerede leverandører og samtidig stiller de høje krav til, at deres leverandører kører på grøn strøm.
Med Miljøvenlig El-certifikatet har du Energi Danmarks garanti for, at din hosting kører 100% på strøm fra primært nordiske vandkraftanlæg, hvilket altså er en fuldstændig grøn og CO2 -neutral løsning.
Passiv grøn omstilling
Hos Webto er vi glade for, at kunne tilbyde vores kunder en passiv grøn omstilling. Det vi mener med passiv grøn omstilling er, at du får en grøn hjemmeside eller webshop alene fordi du hostes af os, uden at du skal gøre mere.
Vi mener, at alle virksomheder har et fælles ansvar for miljøet. Derfor stiller vi krav til vores leverandør Curanet. Og vi er meget tilfredse med, at Curanet også stiller krav til deres leverandører.
Omstillingen til 100% vedvarende energi er blevet en af vores tids vigtigste fællesopgaver. Energiforbruget fra internettet vil kun stige i fremtiden, fordi vi bruger internettet på mange flere måder i dag. Et klik på en nyhedsartikel, en reklame på Google og endeløs scrolling på Instagram og andre sociale medier bruger tonsvis af energi.
Ved at blive kunde hos Webto vil du altså helt passivt bidrage til, at it-branchen reducerer belastningen af miljøet og sikrer et bæredygtigt internet og en bæredygtig fremtid.
Giver grøn omstilling værdi for en virksomheder?
Svaret er ja! Forbrugerne i dag er vilde med grøn omstilling. Át dedikere sig til grøn omstilling viser, at man som virksomhed tager ansvar for miljøet og samfundet. Det viser også, at man har en mission om at blive grøn – hvilket resulterer i, at flere kunder lægger deres penge i din forretning, fordi de har det godt med at støtte et grønt formål.
Grøn omstilling giver også værdi til din virksomhed i form af dine medarbejdere. Medarbejdere i dag vil mere og mere identificere sig selv med at arbejde i virksomheder med grøn omstilling. Undersøgelser viser, at medarbejdere vælger de arbejdspladser, som de kan identificere sig med og ikke de arbejdspladser der betaler de højeste lønninger.
Fra grøn hosting til digital CSR-strategi
Grøn hosting har også en plads i din digitale CSR-strategi.
Flere og flere virksomheder tænker på deres digitale CSR-strategi. Både hvordan digital omstilling til e-handel og webplatforme kan gøre deres forretning mere moderne, og mere grøn, men også hvordan CSR-strategien kan bidrage til virksomhedens vækstmål.
– men hvorfor ikke tage skridtet videre? Med Grøn hosting kan du allerede ved opstart af hjemmesidens liv sætte gang i din CSR-strategi. For os her i Webto virker det som et naturligt step i den rigtige retning.
Grøn hosting giver dig muligheden for at tage første skridt på rejsen til den perfekte CSR-strategi for i sidste ende at opnå den grønne omstilling.
Brug for et Boost til din CSR profil på sociale medier?
Har du brug for et bidrag til din digitale CSR-strategi?
Hos Webto er vi certificeret rådgiver i et unikt tilbud, der hedder SMV:digital.
Her kan du søge op mod 100.000 kr og mere endda til at få gang i din digitale CSR-strategi med professionel digital rådgivning og sparring.