Hvad betyder NoFollow og DoFollow?

NoFollow (følg ikke) og DoFollow (følg) er betegnelser for en regel for, hvad en søgemaskine som Google, Bing osv. skal gøre med et link, når…


Læsetid: 4 minutter


NoFollow (følg ikke) og DoFollow (følg) er betegnelser for en regel for, hvad en søgemaskine som Google, Bing osv. skal gøre med et link, når de møder det på din side. Denne regel bliver sat på et link, som en del af HTML koden (rel=”nofollow”).

Det er et stempel af tillid eller manglen på samme. Du kan sætte et link til NoFollow, hvis du ikke ønsker, at den side får et “stamp of approval” (en tillidsstemme) fra din hjemmeside. Links er som standard DoFollow, altså at man har tillid til det, man linker til. Dette er også kaldet link juice.

Hvorfor bruger man NoFollow og DoFollow?

Det gør man for at tage stilling til sine links. Før i tiden var det vigtigt at sætte links til NoFollow, hvis det var en side, man ikke ville “give sin tillid” til så at sige. Nu til dags kan det faktisk være direkte skadende for ens egen rangering at have for mange NoFollow links.

Sider som f.eks. Krak tjener penge på at sælge medlemskaber, hvor links til en hjemmeside bliver DoFollow. Som standard er Kraks links nemlig NoFollow. De giver derfor ikke et tillidsstempel. Dog er det stadig en god idé at registrere ens hjemmeside i Krak som et firma og få NoFollow link. Det skaber trafik fra dem (referral) og er stadig et bevis på, at din hjemmeside findes andre steder på nettet og Google finder de her links og lægger dem i Google Search Console.

Ekstern Linkbuilding

Ekstern linkbuilding handler om at få links fra sider med høj trafik og gerne høj tillid (domain trust) på Google, der giver mening at linke til dig. Disse links hjælper rigtig meget med at få bedre placeringer i Google, da det som sagt er en tillidserklæring fra den side, og i Googles øjne et bevis på, at din side er relevant.

Der er dog den nylige tilføjelse, at Google vurderer om et link til din side er “ægte”. Før i tiden kunne man bare købe links fra registrer og sider med høj autoritet, der kunne handle om hvad som helst, hvilket mange SEO firmaer benyttede sig af, og nogle desværre stadig gør. Nu skal links komme fra sider, hvor det giver mening at komme fra, ellers kan det have negativ indflydelse.

Relevante links kan bl.a. komme fra nyhedsmedier, sider i din hjemmesides branche, sider med blogartikler eller forums der handler om din hjemmesides branche. Vær opmærksom på ikke at linke fra en engelsk side hen til din, hvis du ikke har engelsk sprog på din egen hjemmeside.

Tænk meget over, hvor din hjemmeside får sine links fra. Når du får tilbudt links af smarte SEO og marketing bureauer, så husk at spørge, hvor de links kommer fra, og få specifikke hjemmeside URLs for at se dem igennem og sikre dig at de relaterer til din hjemmesides branche og indhold.

Først og fremmest anbefaler vi at du kontakter dine leverandører og samarbejdspartnere og beder dem om at linke til din hjemmeside. Eventuelt i bytte for links fra din til deres. Links skal helst være en del af en mindre tekst, der gør det relevant at linke til din side eller fra en side, hvor der linkes til flere samarbejdspartnere osv.

Herefter kan du kontakte hjemmesider, der skriver artikler om emner i din branche. Her kan du enten betale dem for en artikel med et DoFollow link til din hjemmeside eller du kan tilbyde at skrive en artikel for dem, om et emne eller rette en gammel outdatet side, hvor der er kommet ny viden eller information.

Links til din forside er fint, men links til en specifik side der er relevant for den tekst, der er omkring linket, er langt bedre.

Du kan også købe links fra bureauer, der sælger links. Her anbefaler vi virkelig at være påpasselig. Det er desværre den nye “fup” metode, som mange bruger til at få en løbende månedlig betaling for intet arbejde overhovedet, som nævnt under ekstern linkbuilding.

Som udgangspunkt anbefaler vi ikke at lave links NoFollow fra sin side, med mindre siden man linker til har lav tillid eller man virkelig ikke ønsker at hjælpe dem.

Hvordan sætter jeg NoFollow og DoFollow på links i WordPress

Links er som standard DoFollow. Når du laver et link og vil have det skal være NoFollow, så tryk på avancerede indstillinger. Her kan du oftest vælge at et link skal være NoFollow.

Hvordan ser jeg sider, der linker til min hjemmeside?

Hvis du går ind i din Google Search Console og trykker i menuen på “Links” (ligger næsten i bunden), så kan du finde en oversigt over interne og eksterne links.

Hvis din hjemmeside har arbejdet sig til en høj tillid på Google (se E-E-A-T), så er links fra din hjemmeside attraktivt. Der er mange blogs og hjemmesider med artikler, der tjener penge på at linke til andre relevante sider eller får andre fordele for links. Hvis din hjemmeside arbejder meget med et emne, kan det være, at du kan tjene penge på at have den.

Kan du ikke få nok? – Så kan du læse mere i vores Guide til WordPress

Del dette:

Fik du læst disse?

  • A.I. genereret grafik der viser hvornår AI-genereret indhold hjælper og hvornår det skader SEO

    AI-genereret indhold og SEO: Hvornår hjælper det, og hvornår skader det?

    Af: Jannick Jensen • 01/10/2026
    Kan man bruge AI til at skrive indhold til sin hjemmeside uden at skade sin SEO? Det er et spørgsmål, mange virksomheder stiller sig i…
  • A.I. genereret grafik der viser hvordan strukturerede data forbinder hjemmesiden med Google og AI-systemer

    Strukturerede data: Fundamentet for GEO og AI-synlighed

    Af: Jannick Jensen • 30/09/2026
    Strukturerede data er en af de mest oversete dele af SEO og samtidig en af de vigtigste, når søgemaskiner og AI-systemer skal forstå din hjemmeside….
  • A.I. genereret grafik med fem måder at måle synlighed i ChatGPT og andre AI-søgemaskiner

    Sådan måler du din synlighed i ChatGPT og andre AI-søgemaskiner

    Af: Jannick Jensen • 30/09/2026
    Det er svært at forbedre noget, man ikke kan måle. Det gælder også synlighed i AI-søgemaskiner som ChatGPT, Gemini, Perplexity og Googles AI-tilstand. Problemet er…