En del af:

Forbered dig til Black Friday 2024

Her får du en huskeliste til størst succes for din virksomhed på Black Friday. For hvad er egentlig vigtigt at have styr på inden Black Friday? Planlægning.


Læsetid: 23 minutter


Er Black Friday bare endnu et money-making fænomen, vi har adopteret fra USA? Ja, det er det… og om man synes om det eller ej, er Black Friday blevet en af de vigtigste salgsdage på året. Men hvad skal der til for at få succes med Black Friday? Vi giver dig her nogle vigtige ting at huske på, når der skal forberedes til Black Friday.

Black Friday er altid den sidste fredag i november.

Start i god tid

Det allervigtigste at huske på er at starte i god tid! Det er virkelig vigtigt, da der er mange ting, der skal forberedes for en succesfuld Black Friday – og det tager tid. Undervurder derfor ikke, hvor længe der er til den sorte fredag. Du vil altid stå på dagen og ønske, du havde haft mere tid til at forberede dig. 

Lav en detaljeret plan der inkluderer en detaljeret plan med tal på hvad der er nødvendigt til Black Friday perioden: Priser, medarbejdere, fragt, emballage, hvad kan udsættes til efter Black Friday, hvilke processer kan skæres ned på imens det er Black Friday, infrastruktur både digitalt og fysisk, hvad kan gøres lettere for at få så mange ordrer ud som muligt i perioden.

Hvad vil du tilbyde dine kunder til Black Friday?

Det første spørgsmål du skal stille dig selv, er, hvad du vil tilbyde dine kunder til Black Friday:

– Er det rabat på produkter? 20, 25, 50 % ?

– Er det fri fragt på hele webshoppen?

– Er det en gratis gave til de første 50, der køber på Black Friday?

– Er det længere åbningstider i butikken?

Eller noget helt femte… Det kan også være en kombi. Det der er vigtigt at tage højde for, er, at Black Friday efterhånden er kendt for, at der er ekstra gode tilbud denne dag. Det betyder, at kunderne ikke hopper på det, hvis man ”kun” tilbyder 10 % rabat eller lignende. Der skal være smæk på! Og heldigvis behøver det kun være én dag med de mest vanvittige tilbud.

Vigtige tekniske forberedelser

Det er yderst vigtigt, at du er sikker på, at alt på dit website virker, når Black Friday dagen endelig kommer. Derfor er der nogle ting, der skal gennemgås for at sikre den bedste, og mest sikre, oplevelse for dine kunder.

– Afprøv links og landingssider for de produkter, du har valgt at have med i jeres Black Friday kampagne. Fungerer alt som det skal?

– Test om dit website er klar til den ekstra belastning. Hør evt. din hosting-udbyder, om din hosting-løsning understøtter hurtig forøget trafik.

– Er check-out processen og betaling brugervenlig og funktionsbart på både PC, tablet og mobil? Der kan komme mange nye kunder, der ikke har samme loyalitet og tålmodighed som dine gennemsnitlige normale kunder.

– Læg en testordre eller flere på nogle af Black Friday produkterne, så du ser hele købsprocessen igennem

– Er dit CMS system hurtigt nok til at opdatere priser på websitet

– Virker særlige rabatkoder og rabatsystemer

– Er I nok folk til at håndtere belastningen

– Kan i forbedre pakningen i en kort periode, på bekostning af plads og andre processer

Og så er det vigtigt at sørge for, at der ikke er nogle, der sidder og laver opdateringer eller ændringer på sider, produkter m.m. på webshoppen på dagen for Black Friday. Dette er I så i ikke selv er skyld i, nogen form for belastning på websitet, så systemet crasher.

Fortæl det til dine kunder – men hvordan?

I bund og grund er det allervigtigste jo, at dine kunder får at vide, at du holder Black Friday. Og det er lige så vigtigt at sige det i god tid. Mange planlægger nemlig, hvad de skal nå at købe på Black Friday og derfor er det vigtigt, at du lægger dig selv i den pulje. De skulle jo helst skrive dig på listen, ikke?

Der er en lang række ting, man kan gøre for at sikre, at kunderne vil bruge tid på din webshop til Black Friday:

Nyhedsmails

Det er vigtigt at lave en plan for udsendelse af nyhedsmails til dine kunder om Black Friday. Disse mails skal indeholde teasers om besparelser, produkter og selvfølgelig nedtælling til Black Friday. I dette tilfælde må man gerne sende en del flere nyhedsmails, end man plejer, da det er vigtigt og relevant at opdatere kunderne om de gode ting, der er i vente. Lav det hele på forhånd, sæt mailflowet op, så mails bliver sendt helt automatisk ud til dine kunder op til Black Friday og på selve dagen. Nyhedsmails er den allervigtigste markedsføringsmetode at bruge her.

Sociale Medier

Selvfølgelig skal du opdatere dine sociale medier op til, under og efter Black Friday. De fleste af dine kunder er højst sandsynligt på Facebook – især hvis du handler B2C – og det er derfor essentielt at være synlig her. Her er det en god idé at oprette en Facebook begivenhed, som folk kan joine. Heri kan du nemlig opdatere dem om Black Friday, for så får de nemlig notifikationer om det hver gang. Derudover er det godt at engagere dine følgere og få dem til at sprede budskabet om, at du holder Black Friday. Her vil det være en god idé med en konkurrence. Det kunne være ”Vind XXX ved at gætte, hvor mange %-rabat du kan spare hos os på Black Friday”.

Sidst, men ikke mindst, er det også en rigtig god idé med Facebook annoncer. Facebook annoncer er nemlig rigtig gode til at ramme en præcis målgruppe og gøre dig top-of-mind hos netop denne målgruppe. På den måde når du dine potentielle kunder, og ved at blive eksponeret tit vil de huske at kigge forbi din webshop på Black Friday. Facebook annoncer skal ikke undervurderes. Der er kæmpe branding værdi at hente!

Google Ads

Har du allerede Google Ads, så er det en god strategi at få kigget disse annoncer igennem. Har du annoncer på alle dine Black Friday tilbud? Virker links? Derudover skal der sørges for at rettes i annoncerne, så det er tydeligt, at der er Black Friday tilbud. Alle de kunder, der søger på nogle bestemte produkter på Google, skal være klar over, at de kan få et godt tilbud hos dig på netop denne dag.

Har du endnu ikke Google Ads, ville det være smart at skynde sig i gang med det! Google Ads er utrolig vigtigt for dit salg. Det er nemlig her, du kan tjene penge, når dine potentielle kunder søger på produkter, de allerede har et behov for. Derfor er de mere eller mindre købeklare, når de søger, og så kan du lige så godt komme frem i søgeresultatet, så det er dig, og ikke konkurrenten, de vælger at købe hos.

Website

Selvfølgelig er det også rigtig vigtigt, at din webshop afspejler, at du holder Black Friday. Det kan du gøre ved at sætte sorte rabat-splash på de produkter, du har Black Friday priser på. Du kan også lave en bar i toppen af dit website, der fortæller, at du holder Black Friday, som linker til en speciel landingpage, hvor du har samlet alle dine Black Friday tilbud på.

I virkeligheden er der en helt masse måder, hvorpå du kan gøre dine kunder opmærksomme på, at de selvfølgelig skal prioritere at handle hos dig på Black Friday. Og i sidste ende er det vigtigste, at du gør noget! Det handler ikke udelukkende om kvaliteten af de markedsføringstiltag, du laver til Black Friday, men mere om det at gøre noget. Vær sikker på, at dine kunder ikke kan undgå at se, at du holder Black Friday – så skal der nok komme kunder i biksen den sidste fredag i november.

Hvor skal man starte?

Du kan starte med at printe dette skriv ud og bruge det som en form for tjekliste, når du skal påbegynde din strategi om Black Friday. Husk altid på; du kan ikke starte for tidligt! Planlægning tager tid, så tag dig god tid. Det vil gi’ pote i sidste ende.

Hvis du har et webbureau eller marketingbureau tilknyttet din virksomhed, så ta’ fat i dem. De vil kunne hjælpe med at tjekke det tekniske, med at udvikle rabat-splash til din webshop eller med de markedsføringstiltag der skal til for at ramme din målgruppe. De gode ved webbureauer er at de oplever mange forskellige tiltag, fra mange forskellige brancher og kan have en unik indsigt, til hvad der virker for lige din virksomhed.

Hos Webto hjælper vi netop vores kunder med alt dette, så de har den bedste forudsætning for at få en succesfuld Black Friday. Vi er med fra A-Z, så selvom vores kunde har travlt, så kan de sagtens få en gennemført Black Friday kampagne. Vi kan nemlig bare lave det for dem. For hvem gider kun at gå halvt ind i det og dermed kun få det halve ud af det? Især mindre webshops kan få meget ud af at bruge 2-5.000 kr. ekstra, på at få os til at stå eksternt for alt det digitale, imens man fokuserer 100% på sin forretning i Black Friday ugen.

Her er en dybdegående to-do liste du kan bruge til

Punkt 1: Mental forberedelse

At være mentalt klar til Black Friday er afgørende for at navigere gennem denne intense periode med selvtillid og effektivitet. Det handler om at du 1-2 måneder før har lavet en detaljeret plan og mentalt har forberedt dig til, hvad du og din virksomhed vil opnå den kommende Black Friday.

Vil du rydde op i “døde varer” der bare tager plads på lageret og skal ud, vil du have flere nye kunde emner eller aftaler i kalenderen? Vil du øge omsætningen på dagen med en bestemt %?

Sæt klare og realistiske Mål

  • Definér succeskriterier: Bestem præcist, hvad du ønsker at opnå. Dette kan være mål som at øge salget med 20%, at få 500 nye nyhedsbrevsabonnenter, at få ryddet op i varer der har ligget for længe på lager uden at sælge ud, at skaffe en masse aftaler og bookinger til din service virksomhed eller at lancere en ny produktlinje.
  • Skriv Målene Ned: Dokumentér dine mål og del dem med dit team for at sikre fælles forståelse og engagement.
  • Lav Delmål: Opdel hovedmålene i mindre, håndterbare opgaver for at gøre processen mindre overvældende.

Black Friday handler ikke bare om at sælge ting billigt, det er en dag hvor din målgruppe er mentalt indstillet på at bruge penge, men de er også langt mere mentalt modtagelige af at blive overtalt. Derfor er det en mulighed for at få dine mål ud i livet, med den rette strategi. Vi har set massere af eksempler på at virksomheder sælger massere af produkter der ikke er sat ned, bare fordi kunderne er mentalt forberedte på at bruge penge.

Kommunikér effektivt og forbered dit team

  • Afhold Strategimøder: Saml dit team for at diskutere planer, forventninger til dagen, dem og dagens forløb og fordel individuelle roller i god tid.
  • Klare roller og ansvar: Definér hvem der gør hvad, og hvem der er ansvarlig for hvilke områder, så alle ved, hvad der forventes, hvem der er primær og sekundær på opgaver og hvor meget du forventer mængden af arbejde vil være.
  • Skab åben dialog: Opfordr til spørgsmål og feedback for at sikre, at alle er på samme side. Et forberedt team, er et effektivt team.

Forvent det uventede

  • Identificér potentielle risici: Lav en liste over mulige udfordringer, såsom tekniske problemer, leveringsforsinkelser eller lagerudfordringer og tro det eller ej, overdriv. Der er mange eksempler på at hjemmesider eller internet er gået ned, varer er ikke ankommet til tiden og der bliver solgt langt flere produkter en i har på lager. Planlæg med leverandører og lav særlige Black Friday aftaler.
  • Udvikl beredskabsplaner: Hav alternative løsninger klar, ekstra emballage, alternative måder at pakke på, gør ekstra plads til at pakke og fjern alt andet arbejde til en senere dato og overvej ekstra personale i tilfælde af sygdom.
  • Vær fleksibel: Vær klar til at tilpasse din plan efter omstændighederne, og træf hurtige beslutninger, når det er nødvendigt. Det er langt nemmere med en detaljeret strategi, husk Murphys lov: Alt der kan gå galt, skal gå galt. Selv den mest forberedte virksomhed VIL opleve at problemer opstår.

Opbyg et positivt mindset i teamet

  • Visualisér succes: Brug tid på at forestille dig et vellykket Black Friday-salg for at booste humøret og holde positiviteten i teamet, det virker.
  • Fokusér på det, du kan kontrollere: Læg energien i de aspekter, du har indflydelse på, og lad være med at bekymre dig om det, du ikke kan styre. Er strømmen gået? Kan du gøre noget ved det? Hvis nej, så fokusér på det du kan kontrollere, få pakket det i kan, brug batteri drevne ting du kan og se om du kan finde en anden måde at plukke og pakke på eller andet.
  • Lær af tidligere erfaringer: Reflektér over tidligere Black Fridays for at identificere, hvad der fungerede, og hvad der kan forbedres.

Motiver dit team og pas på jeres helbred

  • Anerkendelse og belønning: Vis værdsættelse for dit teams indsats, både verbalt og gennem incitamenter. Sørg for snacks og drikkevarer på Black Friday og gør dit for at holde humøret oppe. Hold alt kommunikation med leverandører og møder væk fra denne dag, fokusér på dit team og vis din involvering i denne dag. Det er forskellen mellem 100% og 70% indsats fra dine medarbejdere.
  • Sæt fælles mål: Arbejd mod mål, der gavner hele teamet, for at styrke samarbejdet. Overvej at give små sjove eller værdsatte
  • Sørg for tilstrækkelig hvile: Undgå udbrændthed ved at få nok pauser under Black Friday. 10-15 minutters pause, kan betyde 2 timers effektivt arbejde. Sørg for at alle behov er så godt stillet som muligt for dine medarbejdere, vi kan ikke underdrive hvor stort udbyttet er.
  • Håndter stress: Implementer stressreducerende teknikker så som de korte pauser eller en kort gåtur. Sæt en video på af noget sjovt, i har snakket om i pause rummet eller en sjov samtale på 2-3 minutter, hvor der ikke tænkes på arbejdet.

Mentalt Forbered Dine Kunder

Det er ikke nok selv at være forberedt. Det er lige så vigtigt at sikre dig at dine kunder er forberedt, Black Friday er lige så stressende for dem. Mange har planlagt hvad de skal flere dage i forvejen, sørg for at din virksomhed er en del af deres planlægning.

  • Tidlig Kommunikation: Begynd at engagere dine kunder før selve Black Friday. Send nyhedsbreve, lav opdateringer på SoMe og andre beskedformer, der informerer om kommende tilbud, gør at dine kunder kan planlægge og skaber forventning.
  • Brug flere kanaler: Kommunikér via e-mail, sociale medier og SMS for at sikre, at budskabet når ud til så mange som muligt.
  • Sneak peeks og eksklusive tilbud: Inviter dine kunder til at få et smugkig på dine Black Friday-tilbud. Dette kan gøres gennem eksklusive e-mails eller VIP-adgang på din hjemmeside, giv eksklusive tilbud til dem der skriver sig op i god tid. På denne måde får du også gode leads oveni.
  • Planlægning for kunderne: Hjælp dine kunder med at planlægge deres indkøb, ved at give dem en oversigt over tilbud og priser på forhånd. Dette gør det lettere for dem at vælge dine tilbud frem for konkurrenternes og det eneste du så behøver at gøre, er at sikre dig at dine tilbud er gode. De vil ofte automatisk købe mere med, hvis du har forberedt at vise dine tilbud blandt andre ting du gerne vil sælge.
  • Opbyg loyalitet: Beløn loyale kunder med særlige rabatter eller tidlig adgang. Dette kan øge kundetilfredsheden og styrke relationen mellem dig og dine kunder.

Punkt 2: Optimeret markedsføring

At have en stærk og optimeret markedsføringsstrategi er afgørende for at skille sig ud i mængden under Black Friday. Det er et stort stykke arbejde at konkurrere i rigtig mange brancher, på Black Friday og det har stor betydning for succes.

Her tør vi selv sige at vi er eksperter og hvis du har behov for sparring eller vores hjælp, står vi klar til at hjælpe. Kontakt os her.

Start din kampagne tidligt

  • Skab forventning: Begynd at tease dine tilbud uger før Black Friday. Brug spændende teaser-kampagner for at skabe nysgerrighed blandt dine kunder og sørg for at der faktisk er noget at komme efter til Black Friday.
  • Countdowns: Du kunne implementere en nedtælling på din hjemmeside og i dine e-mails, for at bygge spænding op til dagen.
  • Tidlig adgang for loyale kunder: Overvej at give dine mest loyale kunder tidligere adgang til tilbuddene som en særlig fordel eller lovning om rabatkoder på dagen.

Brug så mange marketingkanaler som muligt

  • Sociale medier: Udnyt platforme som Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn til at nå ud til en bredere målgruppe, der hvor de befinder sig.
  • Betalte annoncer: Investér i målrettede annoncer, for at nå potentielle kunder baseret på deres interesser og online adfærd.
  • Organisk indhold: Del engagerende indhold som billeder, videoer og historier for at holde dit publikum interesseret.
  • E-mail marketing:
    • Segmentér Din Liste: Del dine e-mail-abonnenter op i forskellige segmenter baseret på tidligere køb, interesser eller demografi for at sende mere relevante beskeder.
    • Personlige E-mails: Brug kundens navn og tilpas indholdet for at øge engagementet.
    • Tydelige Call-to-Actions: Sørg for, at det er let for modtageren at forstå, hvad næste skridt er.
  • SMS marketing
    • Hurtige påmindelser: Send korte beskeder med vigtige tilbud eller begrænsede tidsrabatter, måske få indledende tilbud kun for SMS kudner.
    • Opt-in strategi: Sørg for, at kunderne har givet samtykke til at modtage SMS-beskeder.

Personalisér dine budskaber

  • Brug data effektivt: Analyser kundernes tidligere køb og adfærd for at skræddersy tilbud, der matcher deres interesser.
  • Dynamisk indhold: Implementer dynamisk indhold i dine e-mails og på din hjemmeside, der tilpasser sig den enkelte bruger.
  • Anbefalinger: Brug al den data du kan, til f.eks. at foreslå produkter, som kunden sandsynligvis vil være interesseret i.

Skab overbevisende tilbud

  • Unikke salgsargumenter: Fremhæv, hvad der gør dine tilbud unikke i forhold til konkurrenternes. Det behøver ikke altid være prisen, det kan også være særlige pakkeløsninger eller at give noget særligt med, konkurrenterne ikke gør.
  • Begrænset tilgængelighed: Brug tidssensitive tilbud eller begrænset lagerbeholdning for at skabe en følelse af urgency. Det virker at appellere til kunders FOMO.
  • Pakke tilbud: Tilbyd bundle deals, hvor kunder kan spare mere ved at købe flere produkter sammen, hvor du faktisk tjener mere end at lave individuelle tilbud.

Optimer din online tilstedeværelse og gør det let at navigere i Black Friday tilbud

  • Landingssider:
    • Relevans: Sørg for, at dine annoncer linker til relevante landingssider, der matcher budskabet og lav eventuelt særlige Black Friday landingssider. Nu nemmere og mere overskueligt du gør det for kunderne, nu nemmere er det at få kunderne til at bruge tiden på at bruge penge hos dig. Til Black Friday er kunders tålmodighed endnu mindre, da de har en masse de skal nå, forsøg at imødekomme det.
    • Design: Hold landingssiderne enkle, med klare CTA, klare formål og minimal distraktion.
  • SEO:
    • Nøgleord: Opdater din hjemmeside med relevante nøgleord relateret til Black Friday og saml dine tilbud på målrettede sider.
    • Sørg for at linke nemt rund til dine tilbud, hvis de ikke ligger på samme side og FJERN ALLE POPUPS PÅ DAGEN. Selvfølgelig ikke cookies, men er det så vigtigt at få folk til dit nyhedsbrev på Black Friday? Eller er det mere vigtigt at få kunderne igennem hurtigt, effektivt og uden forstyrrelser?

Udnyt akut retargeting

  • E-mail:
    • Forladt kurv: Send automatiserede e-mails til kunder, der har efterladt varer i indkøbskurven efter f.eks. 30 minutter, husk at Black Friday handler om urgency. Overvej om det er værd at give 5% yderligere rabat efter 1 time, for at få det køb, der ikke blev gjort, kan det betale sig?
    • Opfølgende tilbud: Tilbyd en ekstra rabat eller incitament for at få dem til at fuldføre købet eller giv endnu en måske lavere rabat til et køb på et andet tidspunkt efter Black Friday, tænk langsigtet. Måske kan store tilbud på Black Friday uden fortjeneste, ende med god fortjeneste over tid, med den rette strategi.

Lovgivning og etik

  • Overhold GDPR:
    • Samtykke: Sørg for at have korrekt samtykke til at kontakte kunderne. Det kan være fristende at tage chancer til Black Friday, men det kan koste dyrt, især for større virksomheder.
    • Datahåndtering: Behandl kundernes data sikkert og ansvarligt. Black Friday betyder ofte en stor mængde af nye kunder. Sørg for at de håndteres korrekt og lovligt.
  • Ærlighed i markedsføring:
    • Transparent kommunikation: Undgå vildledende tilbud, og vær klar omkring vilkår og betingelser. Dårlig omtale er en risiko på Black Friday og folk er et meget mere oprørt og intenst humør til Black Friday. Det betyder også at de er meget mere sandsynlige til gode anmeldelser, hvis du leverer hurtigt og effektivt efter Black Friday.
    • Kundeservice: Vær forberedt på at håndtere spørgsmål og klager professionelt. Sørg for at der er ekstra fokus på kundeservice på dagen, da der naturligt ofte er langt flere opkald, mails og anden kontakt på Black Friday.
Ekstra: Overvej influencer marketing
  • Samarbejd med influencers: Influencers kan give unik adgang til din målgruppe, der findes influencer med en mindre følgergruppe, men hvor der er en stor koncentration af folk i din målgruppe.
    • Relevans: Vælg influencers, der passer til din branche og målgruppe.
    • Authenticitet: Sørg for, at samarbejdet virker ægte og ikke for påtrængende.
    • Kampagneindhold: Udarbejd kreativt indhold sammen med influenceren, der kan promovere dine Black Friday-tilbud.

Punkt 3: Teknisk infrastruktur

At have en robust teknisk infrastruktur er afgørende for at håndtere den øgede trafik og aktivitet under Black Friday. Her er en dybere indsigt i, hvordan du kan forberede din tekniske opsætning:

Stress-test din hjemmeside

  • Load testing:
    • Simulér trafik spikes: Brug værktøjer som Apache JMeter, LoadRunner eller online tjenester som LoadImpact til at simulere høje trafikmængder.
    • Identificér svage punkter: Find ud af, hvor din hjemmeside begynder at blive langsom eller går ned, og adresser disse områder.
  • Skalerbarhed:
    • Serverkapacitet: Overvej at opgradere din server eller bruge cloud-løsninger, der kan skalere efter behov.
    • Content Delivery Network (CDN):
      • Global distribution: Brug CDN’er som Cloudflare eller Akamai for at reducere serverbelastning og forbedre indlæsningshastigheder globalt.
  • Caching:
    • Implementer caching mekanismer: Brug cache-plugins eller server-side caching for at reducere serverforespørgsler.

Forbedr indlæsningstider

  • Optimer billeder:
    • Komprimering: Brug værktøjer som Smush eller Imagify til at reducere billedfilstørrelsen uden at gå på kompromis med kvaliteten.
    • Lazy loading: Implementer lazy loading, så billeder kun indlæses, når de er synlige for brugeren.
  • Minificér kode:
    • HTML, CSS og JavaScript: Fjern unødvendige mellemrum og kommentarer for at reducere filstørrelser.
    • Kombinér filer: Reducer antallet af HTTP-forespørgsler ved at kombinere filer.
  • Brug asynkron indlæsning:
    • JavaScript: Indlæs scripts asynkront for at forhindre blokering af sideindlæsning. Dette gør vi med alle vores kunder gennem pro udgaven af WP-Rocket.
  • Server respons tid:
    • Databaseoptimering: Optimer databaseforespørgsler og brug indekser for hurtigere data adgang.
    • Opdater hosting plan: Overvej en hosting plan med bedre ydeevne, f.eks. VPS eller dedikeret server. Vi har selv fuld overvågning af vores servere hver dag, men med særlig fokus på ydeevne og kapacitet til Black Friday.

Sikr betalingsprocessen

  • Enkel checkout:
    • Gæstekøb: Tillad kunder at købe uden at skulle oprette en konto, hvis det normalt skal og selvfølgelig kun hvis det ikke er et lovkrav.
    • Reducer trin: Minimer antallet af trin i checkout-processen for at reducere antallet af forladte kurve. Se om du kan springe så mange trin over som muligt, den weekend og giv måske i stedet en flyer med, med en “personlig besked”, der kan fastholde kundernes loyalitet.

Backup og gendannelse

  • Hav ny backup klar: Sørg for at have den seneste udgave af hjemmesiden klar på backup, fra timen før Black Friday går live, så den indeholder alt dit arbejde med Black Friday indholdet. En hjemmeside kan gå ned og derfor er det meget vigtigt at have en opdateret Back Up klar på dagen.
  • Gendannelsesplan:
    • Test gendannelsesprocessen: Sørg for, at du hurtigt kan gendanne din hjemmeside i tilfælde af nedbrud. Hvis du ikke selv kan gøre det, så sørg for at dit hosting firma har en klar plan og har sikkerhedsforanstaltninger klar, hvis uheldet er ude.
    • Kontaktinformation: Hav en liste over nøglekontakter (udviklere, hosting support) klar til hurtig respons. Din udbyder bør have ekstra bemanding og fokus på Black Friday.

Sikkerhed

  • Firewall og malware-beskyttelse:
    • Web Application Firewall (WAF): Implementer en WAF for at beskytte mod almindelige webangreb.
    • Antivirus: Brug sikkerhedsplugins eller tjenester, der scanner for malware.
  • Opdateringer:
    • Software: Hold dit CMS, plugins og andre softwarekomponenter opdateret. Ud daterede løsninger kan angribes lettere.
  • To-Faktor Autentificering:
    • Administratorkonti: Beskyt login til administrationspanelet med to-faktor autentificering og sørg for at dine hosting leverandører også gør dette.
Hvad gør vi selv?: Monitorering og support
  • Real-time Monitorering:
    • Overvågningsværktøjer: Brug værktøjer til at overvåge trafik, hjemmeside helbred og ydeevne.
    • Alert systemer: Opsæt alarmer for at blive notificeret om nedetid eller andre kritiske problemer.
  • Teknisk support:
    • Supportteam: Hav teknisk personale klar til at reagere på problemer hurtigt.
    • Dokumentation: Sørg for, at alle ved, hvordan man håndterer almindelige tekniske problemer.

Punkt 4: Lager og logistik

Effektiv lagerstyring og logistik er afgørende for at opfylde kundernes forventninger og opretholde en høj kundetilfredshed under Black Friday. Her er, hvordan du kan optimere disse områder:

Opdater lagerbeholdning

  • Inventaroptælling:
    • Fysisk optælling: Gennemfør en komplet lageroptælling før Black Friday for at sikre nøjagtighed også selvom du har et automatisk lagersystem, vi anbefaler som minimum at lave stikprøve optællinger i forvejen.
    • Automatiserede systemer: Brug eventuelt lagerstyringssoftware til realtidsovervågning af lagerbeholdning.
  • Bestil ekstra lager:
    • Forudsig efterspørgsel: Analyser tidligere salgstal og trends for at estimere nødvendig lagerbeholdning og overvej om populære varer skal have ekstra højt lagerantal til Black Friday.
    • Kommunikér med leverandører og aftal særlige leveringer: Informér dine leverandører om forventet stigning i efterspørgslen, forhør om aftaler for restvarer og for at sikre en mulighed for særlig levering af manglende varer. Hurtig levering på Black Friday, er noget der gør at du kan skille dig ud, fra de store i branchen, der bare sælger uden at kunne bære det øgede pres. Det sker hvert år.
  • Lagerniveau alarmer:
    • Genbestillingspunkter: Overvej om det er muligt at opsætte alarmer for, hvornår varer skal genbestilles, for at undgå udsolgte produkter.

Planlæg logistikken

  • Fragt og levering:
    • Forhandl med fragtfirmaer: Sikr dig, at dine fragtpartnere er forberedte på den øgede volumen. Bestil eventuelt flere afhentninger på dagen og lørdag og søndag. Både PostNord og GLS afhenter hele weekend i Black Friday weekenden.
    • Flere leveringsmuligheder: Tilbyd evt. forskellige leveringshastigheder, såsom ekspreslevering for et pristilskud eller afhentning i butik.
  • Emballage:
    • Effektiv emballage: Brug emballage, der beskytter produkterne og samtidigt er hurtigt og nemt at håndtere i en travlere pakkesituation.
    • Branding: Overvej at bruge emballage med dit brand for at forbedre kundeoplevelsen eller at få printet takke flyers, der viser kunderne en særlig tak. Det leder til mange flere gode anmeldelser.
  • Returhåndtering:
    • Klar returpolitik: Sørg for, at din returpolitik er tydelig og let at finde på Black Friday og at du har skrevet særlige forhold efter Black Friday, hvis returnering tager lidt længere, kunderne har større forståelse, hvis du har skrevet om det i forvejen.
    • Effektiv proces: Implementer en hurtig og enkel returproces og overvej om du sparer penge, på at være lidt mere rundhåndet med krediteringer og aftal måske en særlig lempelig kreditering af varer hos dine leverandører efter Black Friday, så du ikke behøver at få sendt defekte varer retur i den korte periode efter.

Optimer lagerlayout

  • Effektiv pladsudnyttelse:
    • Organisering: Arranger lageret, så de mest populære produkter er lettest tilgængelige og pak et større antal af varer ud, så de let kan plukkes og der ikke hele tiden skal åbnes nye papkasser.
    • Zonering: Del eventuelt lageret op i zoner, baseret på produktkategori eller salgshastighed.
  • Sikkerhed:
    • Sikker arbejdsplads: Sørg for, at lageret er sikkert for medarbejderne, ryd alt af vejen der ikke er brug for under Black Friday og stop og fjern alle bygge- og reparationsprojekter over weekenden.

Vi håber, at denne guide har givet dig værdifuld inspiration og viden til at forberede din virksomhed til en succesfuld Black Friday. Vi står klar som din sparringspartner og er altid parate til at hjælpe dig med at optimere din strategi og planlægning. Tøv ikke med at kontakte os for yderligere råd eller assistance – vi ser frem til at støtte dig på vejen mod en vellykket salgsperiode.

Ofte stillede spørgsmål om Black Friday

For at forberede jer optimalt til Black Friday, er det vigtigt at starte planlægningen tidligt. Udvikl en omfattende markedsføringsstrategi, der inkluderer målgruppeanalyse, budskabsudvikling og Markedsføringskanalvalg. Skab engagerende og relevante kampagner, der skaber forventning hos jeres kunder og lader dem planlægge at ville købe hos jer på dagen.

Det afhænger af jeres målgruppe, men generelt er kanaler som sociale medier (Facebook, TikTok eller Instagram), E-mail-markedsføring, SEO og betalte annoncer (Google Ads) effektive under Black Friday. En omnichannel strategi sikrer, at I når ud til kunderne på flere touchpoints.

Det er afgørende at teste og optimere jeres tekniske infrastruktur inden den store dag. Dette inkluderer load testing for at sikre, at serverne kan håndtere høj trafik, optimering af indlæsningstider og sikring af en problemfri checkout-proces. Vores udviklingsteam kan gennemgå jeres hjemmeside og implementere nødvendige optimeringer for at undgå nedbrud og sikre en god brugeroplevelse.

Absolut! Vores erfarne team inden for markedsføring og design kan hjælpe jer med at skabe en kreativ og målrettet kampagne, der fanger jeres kunders opmærksomhed. Vi fokuserer på at udvikle unikke salgspunkter og engagerende indhold, der differentierer jer fra konkurrenterne og driver salg. Vores marketingsafdeling tilbyder alt fra betalt markedsføring, til SEO, til video og photoshoots, SoMe og grafiske elementer og produkter.

For at fastholde kunderne efter Black Friday er det vigtigt at fokusere på kundeloyalitet og engagement. Dette kan opnås gennem personlige opfølgninger, eksklusive tilbud som følge af et Black Friday køb, loyalitetsprogrammer og andet værdifuldt og særligt indhold. Vi kan hjælpe med at udvikle en kundeloyalitetsstrategi, der forlænger forholdet til kunderne og øger deres livstidsværdi, hvilket er den rigtige værdi på Black Friday for jer.

At måle succesen af jeres Black Friday-indsats kræver en klar forståelse af de vigtigste præstationsindikatorer (KPI’er). Disse kan inkludere salgstal, konverteringsrater, gennemsnitlig ordreværdi, trafikstigninger, engagement på sociale medier og ROI på marketingkampagner.

Men også omsætning af “døde varer” på lager, bookinger og massere af andre faktorer, kan være det vigtigste fokus på Black Friday.

Del dette:

Mere fra:

  • ChatGPT og AI i markedsføring

    Sådan bruger du GPT’s i din markedsføring

    Af: Jannick Jensen • 23/11/2023
    I en verden, hvor digital markedsføring bliver mere kompleks og konkurrencepræget, introducerer og fortæller vi om vores GPT: Wuo SEO og content rådgiver – en…
  • hvorfor blog

    Hvorfor har mange virksomheders hjemmesider blogs?

    Af: Jannick Jensen • 30/10/2023
    Du lægger måske ikke mærke til det, men mange hjemmesider har en blog og ofte lander du på faktisk på en blogside, når du søger…
  • Flytning af webshop, hvordan gør vi

    Flytning af webshop, hvordan gør vi?

    Af: John Nielsen • 27/10/2023
    Er nuværende webshop-system begrænset, ønskes nye funktioner eller er tiden bare løbet fra systemet, så er det nærliggende at kigge sig om efter et nyt…