En del af:

Google My Business guide i 2024

Folk stiller ofte spørgsmålet: hvorfor er min hjemmeside ikke synlig på Google? Men Google stiller faktisk nogle redskaber til rådighed som hjælper dig…


Læsetid: 3 minutter


Et af disse tricks er Google My Business. Det kræver ikke betaling eller tunge SEO-tekster. Det eneste du skal gøre, er, at fortælle Google lidt om din virksomhed. Her kan du læse, hvad Google My Business er, og hvad den gør for, at du bliver fundet bedre lokalt, og hvordan den hjælper dig med klart at definere din virksomhed over for Google.

Hvad er Google My Business

Google My Business eller GMB er din virksomhedsprofil på Google. Det er et slags digitalt visitkort, du bruger, når folk søger på dit navn, brand, eller når folk bruger Google Maps. Det er et super godt værktøj, som du kan bruge til at fortælle Google vigtig information om din virksomhed. Du har med garanti allerede set det før for andre virksomheder, når du søger på Google, men blot ikke vidst, at det kaldes Google My Business.

Er Google My Business gratis?  

Ja, GMB er gratis. Det er et værktøj, som Google ønsker, at du bruger for at hjælpe dem med korrekt at identificere din virksomhed, så de kan segmentere den rigtigt i deres system. På denne måde kan de give søgende de bedste og rigtige resultater, når de søger på virksomheder og især på Google Maps eller direkte på din virksomheds navn og brand. 

Hvordan opretter man en gratis Google My Business? 

Du kan logge ind direkte igennem Google Maps. Log ind og følg de anviste trin til at verificere din virksomhed for at få adgang til din Google Profile Manager. I din Google Profile Manager kan du styre og se din virksomheds tilstedeværelse på Google. Du kan se dine anmeldelser og definere din virksomheds identitet på Google. Herinde kan du gøre krav på, at du ejer virksomheden – hvilket er vigtigt. 

Hvordan opsætter jeg min Google My Business korrekt? 

Trin 1: Åben din virksomhedsprofil 

Tryk rediger på blyanten i bjælken med din virksomhed.  

Trin 2: Rediger din om sektion 

Her har du mulighed for at fortælle Google om din virksomhed og få personlig indflydelse på, hvilke termer du vises på. Google er ikke dum, så at vælge emner du ikke handler med for at vises der, er ikke nogen god idé. Det kan dog hjælpe at nævne nogle af dine vigtigste ydelser ved siden af din kerneydelse.  

Virksomhedsoplysninger er din mulighed for at pege på specifikke ydelser, din virksomhed tilbyder. Det er en primær ydelse, som ofte er din specifikke branche, men det er kun en fordel at pege på en 3-6 andre ydelser, som du gerne vil plukkes specifikt ud på.   

Det kan være, at du er et entreprenørfirma, men du vil gerne peges på, når folk søger på kloakmester og anlægsgartner. Det har du muligheden for at gøre med en Google My Business.  

Trin 3: Udfyld resten af dine virksomhedsoplysninger 

Åbningsdato: Er virkelig relevant, hvis du har eksisteret i længere tid, men også i takt med at din virksomhed bliver ældre. Det fortæller Google, om din virksomhed er veletableret eller i første vækstfase. 

Åbningstider: Her kan du skrive åbningstider og indsætte specifikke regler for helligdage og ferieperioder. Du kan også sætte tider for afhentning, for åbningstider online og for mange fødevarevirksomhedsspecifikke åbningstider, så som takeaway og happy hour. 

Mere: Her kan du udfylde specifikke forhold for din virksomhed. Det kan være sociale forhold, og om din virksomhed er handikap-venlig, når det kommer til tilgang til virksomheden, samt andre forhold i virksomheden. 

Trin 4: Sæt ønskede billeder og oplysninger ind direkte igennem din GMB på Google 

Når du er logget ind med din Google konto, kan du altid åbne din GMB direkte i Google. Her kan du sætte det, der mangler ind, og styre hvilke billeder der vises.  

Del dette:

Mere fra:

  • ChatGPT og AI i markedsføring

    Sådan bruger du GPT’s i din markedsføring

    Af: Jannick Jensen • 23/11/2023
    I en verden, hvor digital markedsføring bliver mere kompleks og konkurrencepræget, introducerer og fortæller vi om vores GPT: Wuo SEO og content rådgiver – en…
  • hvorfor blog

    Hvorfor har mange virksomheders hjemmesider blogs?

    Af: Jannick Jensen • 30/10/2023
    Du lægger måske ikke mærke til det, men mange hjemmesider har en blog og ofte lander du på faktisk på en blogside, når du søger…
  • Flytning af webshop, hvordan gør vi

    Flytning af webshop, hvordan gør vi?

    Af: John Nielsen • 27/10/2023
    Er nuværende webshop-system begrænset, ønskes nye funktioner eller er tiden bare løbet fra systemet, så er det nærliggende at kigge sig om efter et nyt…