Skip to main content

ONLINE SUPPORTINFO@WEBTO.DK - 71 99 48 40

Vil du arbejde for et webbureau med fuld fart på? Hos Webto har vi specialiseret os i TYPO3, Magento og open source PHP-udvikling. Vi har rigtig meget at lave, og derfor søger vi en erfaren og passioneret webudvikler, som har erfaring med PHP. Som PHP Udvikler bliver du en del af et team med andre in-house udviklere, som du vil være i tæt samarbejde med.  

Om stillingen  

Du vil få ansvaret for din egen portefølje af kunder. Projekterne kan variere meget alt efter kundernes behov. Der vil være større projekter, hvor du vil strukturere opgaverne med dine kollegaer, samt projekter hvor du er den primære kontakt for kunden. Du kommer derfor til at være i løbende dialog med kunderne, så det er vigtigt at du er serviceminded og har mod på at møde kunderne med et smil på læben.  

Det er vigtigt, at du har dokumenteret erfaring med:  

  • PHP Udvikling 
  • Frameworks – MVC 
  • GIT 

Vi leder efter en selvstændig, dygtig og struktureret kollega, som sætter kundeservicen højt. Det er et krav, at du har en relevant uddannelse som webudvikler, datamatiker eller lign.  

Vi tilbyder  

Som webudvikler hos Webto bliver du, som sagt, en del af et passioneret og tværfagligt team af PHP-Udviklere, designere, marketingspecialister og UX’ere, som nyder at sparre med og inspirere hinanden. Du bliver en vigtig del af en virksomhed i rivende vækst, som giver dig stort ansvar og frie hænder til at udvikle større projekter og føre dine idéer ud i livet.  

Det er desuden vigtigt for os, at vi altid søger at specialisere os og følge med i de nyeste trends. Vi tilbyder dig derfor mulighed for at deltage i webinarer og konferencer, som kan hjælpe dig i dit arbejde.  

Hvem er vi? 

Webto har siden 2012 udviklet digitale webløsninger fra hovedsædet på Sverigesvej 16 i Slagelse. Teamet består af 8 digitale eksperter, som hver især bidrager til et tværfagligt samarbejde inden for webudvikling, hosting og digital markedsføring.   

Ansættelsesprocessen  

Er du interesseret i jobbet, så send en mail med ansøgning og CV til info@webto.dk.  

Har du nogen spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte direktør Kenneth Nielsen på telefon 71 99 48 40 eller e-mail kenneth@webto.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig.  

HVEM ER WEBTO?

Webto har siden 2012 udviklet digitale webløsninger til det danske erhvervsliv. Vores team på 8 webeksperter arbejder i dag ud fra kontoret i Slagelse, hvor vi de seneste 3 år har haft base sammen med vores samarbejdspartnere ITBC og ERPgruppen. 

Gennem årene har vi udviklet mere end 100 projekter, fra det simple website, til store komplicerede løsninger, alle med det samme formål, at løfte kundens forretning. 

Vælger i derfor os som samarbejdspartner, vælger i et hold af dedikerede eksperter der vil hjælpe jer med at udvikle jeres digitale løsning.