Skip to main content

ONLINE SUPPORTINFO@WEBTO.DK 71 99 48 40

Hvem er det, der gør det nemt for kunder at finde rundt på et website? Dig! Frontend-udvikleren, der kan guide kunder til konverteringer – for vores kunder.

 

Vi er et webbureau i Slagelse, der søger en ekstra frontend-udvikler til et dynamisk team af udviklere, forskellige specialister inden for markedsføring, designer og sælgere. Vi mangler en vigtig del af vores team og håber det måske kunne være dig!

 

Hvem er du?

Det vi forventer af dig, er som følger:

  • JavaScript, CSS og HTML mestrer du
  • Du har mindst et par års erfaring med frontend-udvikling
  • Kundekontakt og service lægger dig let for
  • Du har arbejdet med mindst én af følgende: Magento, TYPO3 og Wordpress

Da vi har en knalddygtig Digital Designer, vil dit grafiske øje ikke være det vigtigste i denne sammenhæng. Designeren udfører nemlig hele designprocessen og afstemmer med kunden, så siden er klar til din udvikling bagefter.

 

Egenskaber trumfer kvalifikationer

Ja, det lyder måske helt tosset, men det er nu engang sådan, vi har det. Selvfølgelig skal du kunne dit kram. Du skal have arbejdet med frontend-udvikling før, så du ved, hvordan du skal gå til opgaven. Også gerne med erfaring fra et webbureau, men det er ikke et krav.

Det allervigtigste er dog dig. Om du kan se dig hos et bureau som os. Om du passer godt ind i vores team, og vi mener, du kan trives her. Det er så vigtigt for både dig og os at vi er et godt match. Det skaber det bedste arbejdsmiljø og grundlag for alle. Så har du arbejdet med frontend-udvikling før og kan se dig i et mindre webbureau med vokseværk i Slagelse, så skal du helt sikkert sende os en ansøgning.

 

Hvad kan du forvente af os?

Vi synes da helt klart, at du kan forvente at blive en del af et godt kompetent team, der glæder sig over nye kollegaer. Vi har forskellige ansvarsområder og kompetencer, men komplimenterer hinanden godt. Derudover nyder vi det sociale med hinanden, som f.eks. fester, fredagsbar, fælles frokoster m.m.

Du kan også forvente:

  • Fokus på faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Massageordning
  • Sundhedsforsikring

 

Hvordan ansøger jeg jobbet?

Har du læst helt hertil – ja så går vi ud fra, at ovenstående spørgsmål er netop det, du søger svar på. Kort og godt så ansøger du stillingen ved at sende en ansøgning og dit CV til line@webto.dk. Mangler du info omkring stillingen, kan du kontakte vores direktør Kenneth på tlf. 71 99 48 40. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men kan også vente på den rette. Samtaler afholdes løbende.

HVEM ER WEBTO?

Webto har siden 2012 udviklet digitale webløsninger til det danske erhvervsliv. Vores team består i dag af 8 webeksperter,

der arbejder ud fra kontoret i Slagelse.

Gennem årene har vi udviklet mere end 100 projekter, fra det simple website til store komplicerede løsninger. Alle med det samme formål; 

at løfte kundens forretning. 

Derfor søger vi altid nye kompetente medarbejdere til vores team, så vi kan sikre os, at vi giver vores kunder det allerbedste.