Skip to main content

ONLINE SUPPORTINFO@WEBTO.DK 71 99 48 40

WEBTO er et full-service bureau og vi søger nu en designprofil til at fuldende vores team. Vi leder efter en Digital desinger/Webdesigner/UX-ekspert, men mest af alt leder vi efter dig, der elsker at designe webshops og websites, og som forstår teknikkerne bag.

Hvad forestiller vi os, at du er god til?

Du er uden tvivl dygtig til at give brugerne en god oplevelse, og dine designs gør, at vores kunder bliver husket og deres sider bliver både brugervenlige og intuitive.

Derudover…

  • er Sketch, Figma og Adobe XD dine go-to-programmer
  • kan du omsætte wireframes/mockups/brugerbehov til endelige designløsninger – klar til udvikling
  • er du hjemmevant med UX og UI i dine løsninger
  • er du stærk i både udvikling, test og implementering

Du har selvfølgelig et kreativt syn, men også en god teknisk forståelse. Hvis du samtidig har erfaring med frontend arbejde; CSS, HTML og JavaScript vil det være en stor fordel.

Det er ikke et krav, at du har mange års erfaring fra et webbureau. Vi vægter dine evner og udviklingspotentiale højest.

Ikke én dag er ens

Vores kunder er vidt forskellige. Fra det lille lokale autoværksted til den store landsdækkende webshop. Vi er klar på alle udfordringer, store som små, og du skal derfor være god til at omsætte dine design-skills, så de passer til den enkelte.

Vi arbejder primært med TYPO3, Magento og Wordpress, så det er selvfølgelig en fordel, hvis du har arbejdet med én eller flere af disse systemer.

Vi er både flinke og flittige

Vi er 10 kollegaer, som glæder os til at få endnu en dygtig kollega. Vi søger hele tiden at dygtiggøre os og du vil også få muligheden for at deltage i webinars, der giver mening for din udvikling. Derudover sætter vi stor pris på det sociale samvær med hinanden, og der ryger tit jokes på tværs af fælleskontoret, samt øl på bordet om fredagen.

Hvad så nu?

Kan du se dig selv i en fri kultur med højt til loftet og stor frihed under ansvar? Så send en ansøgning og dit CV til line@webto.dk hurtigst muligt. Har du nogle spørgsmål, kan du ringe til Kenneth på tlf. 71 99 48 40. Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

HVEM ER WEBTO?

Webto har siden 2012 udviklet digitale webløsninger til det danske erhvervsliv. Vores team består i dag af 8 webeksperter,

der arbejder ud fra kontoret i Slagelse.

Gennem årene har vi udviklet mere end 100 projekter, fra det simple website til store komplicerede løsninger. Alle med det samme formål; 

at løfte kundens forretning. 

Derfor søger vi altid nye kompetente medarbejdere til vores team, så vi kan sikre os, at vi giver vores kunder det allerbedste.