Skip to main content

ONLINE SUPPORTINFO@WEBTO.DK 71 99 48 40

Fremtiden for Google

|   Google Ads

Google har i de senere år gjort det klart at det digitale landskab er en dynamisk størrelse i konstant forandring. Det er derfor vigtigt at følge med og være på forkant med udviklingen.

Hvilke forandringer ser vi så i 2022 og frem?

Google Shopping som led i en omnichannel marketing strategi

Hvad betyder det? Det betyder, at brugernes købsadfærd har ændret sig til at være mere delt over flere forskellige enheder end den var før. Brugerne benytter i stigende grad flere og flere enheder og platforme i deres købsrejse. Det skaber både en længere og mere uforudsigelig købsrejse.

Med enheder og platforme mener vi ikke kun computere, iPads og mobiler. Det kan også være igennem stemmesøgning eller fysisk salg. Brugere er i stigende grad begyndt at søge informationer online, for derefter at søge ned i butikkerne for at købe produktet.

Det er derfor blevet mere og mere nødvendigt at være top of mind på flere forskellige platforme, og skabe længere brugerrejser over flere platforme.

Få en mere visuel oplevelse på Google Search

På Google Shopping platformen ser vi i øjeblikket en stigende tendens til visuel præsentation. Ved en søgning på Google Search får du i dag en mere visuel oplevelse med mange billeder.

Det bliver derfor vigtigere og vigtigere for virksomheder at give en god visuel præsentation af deres virksomhed og produkter online.

Visuel søgning? Google præsenterer multisearch

Hvis du har prøvet at lavet en søgning på Google uden helt at vide, hvordan du skulle formulere din søgning, så ræk armen i vejret!

Rak du armen op? Hvis ja, så synes du måske om en af Googles seneste påfund kaldet multisearch. Multisearch benytter tekst og billeder på samme tid. Du tager et billede af noget, du ser i dagligdagen. Det kan være hvad som helst. Det kan være en plakat du ser, som du synes er interessant, men ikke helt ved, hvad forestiller. I den situation kan du tage et billede af den, og foretage en søgning med et spørgsmål, og voila, så finder du alt, hvad der er på Google omkring billedet.

Det kan også være en skjorte, du tager et billede af, hvorefter du søger efter den på Google i andre farver. Måden du gør det på er, at gå ind på Googles app, og ind på kameraet i appen. Du trykker på det lille kamera til højre for søgebjælken. Så tager du et billede af den genstand, du vil søge efter, og så dukker der straks hundredvis af relevante resultater op.

En hurtigere checkout direkte igennem Google

De shoppere som ved, hvad de vil ha, får muligheden for at gå direkte til checkout igennem Google. Når du gennemgår produkter på Google Shopping, kan du vælge at klikke på en køb knap direkte i søgeresultatet. Derefter kommer du direkte ind på den respektive webshops købsflow med produktet allerede i varekurven.

Det er stadig under udvikling i 2022, men det forventes at blive en realitet på snart.

Saml dine platforme med Performance Max

Nu hvor vi har snakket om omnichannel markedsføring, så er Google i fuld færd med at gøre det nemmere for annoncører at imødekomme denne adfærdsudvikling, hvor brugernes købsrejse spænder bredere og bredere over flere og flere platforme.

På Googles annonceringsplatform ’Google Ads’ har Google udviklet Google Shopping til kampagnetypen kaldet ’Performance Max’. Denne kampagnetype spænder over flere platforme. Det inkluderer bl.a. display, YouTube og shopping i en samlet kampagne, som gør det nemmere at balancere sin strategi.

Google benytter i denne forbindelse kunstig intelligens eller ’Machine Learning’ til at analysere historiske data for at allokere annonceringsbudgettet optimalt over de forskellige platforme - og for at give den stærkeste kampdygtighed ved hver enkelt auktion.

På denne måde tilpasser Google sin markedsføring til brugernes adfærd, og vi kommer i fremtiden til at se mere balanceret og bredere omnichannel marketingstrategier. Google giver en mere og mere visuel oplevelse uanset, hvad du søger efter, og du kommer til at få flere muligheder i måden du søger på.

Læs mere om hvad vi kan gøre for dig med Google Ads og Shopping her

Marketing tips og tricks fra vores eksperter

Vores eksperter deler gratis ud af deres viden. Få her gode råd, tips og tricks til din markedsføring og online tilstedeværelse.
Vi sender også ekstra gode tilbud og meget mere, direkte i indbakken