Skip to main content

ONLINE SUPPORTINFO@WEBTO.DK 71 99 48 40

Facebook VS LinkedIn annoncering

|   Facebook

Skal du vælge annoncering på Facebook eller LinkedIn? Hvad er i virkeligheden forskellen? Det er altid en god idé at annoncere på de sociale medier, men der er helt klart et medie at fortrække afhængig af, hvilken målgruppe du er ude efter.

 

Annoncér på Facebook og slå dine konkurrenter

Meta's Facebook fortsætter med at holde fast i sin titel som den mest populære sociale medieplatform, både i Danmark og på verdensplan. Facebook har over 1.9 milliarder daglige aktive brugere på verdensplan, og i Danmark tjekker over 65 % af danskerne Facebook dagligt. Ud over den store daglige interesse har man også fundet ud af, at 44 % af alle Facebook brugere får deres shopping adfærd påvirket af Facebook annoncering. 

Annoncering på Facebook kan bruges til både B2C og B2B. Du kan nemt vælge, hvilken aldersgruppe du vil ramme samt hvilke interesserer din målgruppe har og hvilken branche de beskæftiger sig i. De seneste år har Facebook dog gjort det lidt sværere at ramme en meget specifik målgruppe, da de løbende har udviklet og opdateret på deres annonceringspolitik, hvor GDPR samtidig har givet dem udfordringer.

Men det er bestemt stadig muligt at finde frem til værdifulde målgrupper. F.eks. hvis du har tilknyttet Facebook Meta-pixel til din hjemmeside kan denne samle værdifuld data om dine kunder og besøgende. Meta-pixel data skal simpelthen bruges til at definere, hvilken type kunder, der normalt besøger din hjemmeside, køber noget eller konverterer på anden vis og finder så personer på Facebook, der ligner dem, der normalt er interesseret i din virksomhed. Smart, ikke? Dette er et virkelig godt eksempel på, hvorfor Facebook annoncering er et vigtigt værktøj til din forretning. For hvis du ikke allerede har tilknyttet en Meta-pixel til din hjemmeside, så går du hver dag glip af al den data, som du kunne have samlet om dine nuværende kunder til at finde nye meget relevante kunder, der muligvis ikke før har hørt om dig. Og hvis du på den anden side har fået tilknyttet en Meta-pixel, men ikke bruger dens data optimalt, så er det ærgerligt, at det store potentiale ikke bliver udnyttet. Meta-pixel er også den, der sørger for, at man kan vise annoncer til folk, der har været inde og besøge sin hjemmeside, evt. til dem som ikke har konverteret endnu og så man kan forblive top-of-mind.

I korte træk... hvis du ønsker succes med Facebook annoncering, så handler det om, at du skal udnytte jeres data og ud fra det opbygge værdifulde målgrupper, fange folk når de er “faldet fra" samt finde frem til dine kunders købsmønstre.

 

LinkedIn annoncering er vigtigt, når du handler B2B

LinkedIn er med dens ca. 830 millioner brugere fordelt på mere end 200 lande verdens største erhvervsorienteret sociale medie. I Danmark er der over 2 millioner brugere og ifølge analyser er cirka 8 % af danskerne på LinkedIn dagligt. Og så tænker du nok, kun 8 %? Men lad dig ikke skræmme af det tal. Det er ikke alle, der endnu er blevet drevet til at tjekke LinkedIn hver dag, som man ser med Facebook. LinkedIn er stadig på vej op i danskernes vaner, og det bliver kun mere og mere populært, når folk skal dyrke deres netværk og job-forbindelser.

Annoncering på LinkedIn er the place to be, når du primært vil ramme B2B. Her kan du ramme din målgruppe meget præcist og annoncere til meget specifikke brancher, specifikke stillinger, kompetencer og endda også de virksomheder du gerne vil annoncere til - selvfølgelig givet at de har oprettet en virksomhedsprofil på LinkedIn. LinkedIns kampagneadministrator er et virkelig stærkt værktøj, når du skal ramme specifikt inden for B2B verdenen. Der er et utal af muligheder og kombinationer, der giver dig lov til at ramme B2B specifikke målgrupper mere værdifuldt end på Facebook uden, at du i forvejen har en masse data. Man kan bruge flere timer på at udforske disse muligheder og splitteste annoncer for at finde frem til det rigtige for sin virksomhed.

Udover det, kan man som på Facebook også installere en LinkedIn Pixel, som de har valgt at kalde “LinkedIn Insight Tag”. Insight Tag fungerer ligesom Facebooks Meta-pixel. Den indsamler data på dit website fra besøgende og folk der vælger at konvertere. Du kan, præcis som Meta-pixel, bruge den data til at bygge værdifulde målgrupper, så du kan finde frem til relevante kunder og fange de folk, der har besøgt jeres hjemmeside, men endnu ikke har konverteret.

Hvis du ønsker succes med LinkedIn annoncering, så handler det om at dykke ned i LinkedIns store muligheder for kombinationer af brancher, stillinger, virksomheder m.m. for at finde frem til, hvad der fungerer for dig og din virksomhed, samt få indsamlet en masse værdifulde data via LinkedIns Insight Tag.

 

Hvor er din målgruppe og hvad skal du så vælge?

 

Facebook

Mange påstår, at hvis man skal fange de unge, som er under 20-25 år, så skal det være på Facebook. Det er bestemt ikke korrekt. Her skal vi mere kigge ind i et primære fokus på f.eks. Snapchat. Men hvis din primære målgruppe er imellem 20 og 65+ år og du hovedsageligt handler B2C, så er det klart Facebook, du skal fokusere på. Det ér bare her størstedelen af alle danskerne er til dagligt og følger med på. Det vigtigste er, at få opsat en Meta-pixel, bruge dens data og så vil du uden tvivl se resultater. Du vil helt klart også kunne se resultater, hvis din målgruppe både henvender sig til B2C og B2B. Husk på... alle dem på Facebook har også et job eller virksomhed. Derfor er annoncering mod B2B på Facebook ikke helt dumt.

LinkedIn

Hvis du primært og hardcore vil henvende dig til B2B, så er det uden tvivl LinkedIn, du skal have fokus på. På LinkedIn har du virkelig mange muligheder for at ramme lige de virksomheder og brancher, som dine produkter/services henvender sig til - selv uden at du nødvendigvis skal lave en opsætning af LinkedIn Pixel / Insight Tag. Og hvis du så får opsat det også, så er du rigtig godt kørerende! Når man er på LinkedIn, har man altid sit firma i baghovedet. Derfor er denne platform et vigtigt annonceringsværktøj at bruge, når du gerne vil nå ud til beslutningstagerne i de virksomheder, som du sigter efter.

Er du stadig i tvivl om, hvilken annonceringsmulighed der er god for dig? Om det virkelig kan betale sig for dig at annoncere på sociale medier? Kontakt os med det samme, så får vi en helt uforpligtende snak om, hvad der vil være bedst for dig.

Marketing tips og tricks fra vores eksperter

Vores eksperter deler gratis ud af deres viden. Få her gode råd, tips og tricks til din markedsføring og online tilstedeværelse.
Vi sender også ekstra gode tilbud og meget mere, direkte i indbakken